Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler
Oversættelse mangler

Anguniakkat

{{learningObjectiv.description}}

Suliaq tunniunneqarpoq

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Oqaaseqaat

Suliassat

{{assignment.Comment}}

print

Siunissami nukissiuutissat

Fremtidensenergi.jpg

 

Nunani Avannarlerni Europamilu, aammalumi nunarsuarmi tamani qaammaqquteqarnermut, assartuussinermut, nerisassiornermut nioqqutissanillu tunisassiornermut nukissamik sunut tamanut atuineq ukiuni untritilikkaani kingullermi annertuserujussuarpoq. Silarsuaq TV-qanngitsoq computereqanngitsorlu takorloorlugu tupinnarpoq – taamaakkaluartoq suli inoqarpoq eqqaamasinnaasunik. Taava aamma silarsuaq biileqanngitsoq, telefoneqanngitsoq innallagiatortunillu qulleqanngitsoq aamma takorlooriarutsigu suli ukiunik unitritilinnik utinngilagut. Tassunga ilanngussinnaavagut imeq kissartoq kuuinnartoq aamma nillataartitsiviit qerititsiviillu nipilersuutillu nipilersuutinik noqartilersukkanik toqqaannartumik nipilersortut. Tamakku tamarmik ataasiinnarmik pisariaqartitsipput ingerlasinnaanissaminnut; nukissamik. 

Nunarsuatta ullumikkut nukissiornera uuliamik, aamarsuarmik gassimillu ikuallaanermik pinngitsoorsinnaanngilaq. Tamakku taasarpagut ikummatissat nunap iluaneersut. Piviusumik tassaavoq uumasunik naasunillu toqunikunik ikuallaaneq, taakku ukiorpassuarni miliuunilikkaani naqinneqarlutik nunap iluaniittuupput.

Siunissamut nukissaq

Inuit amerlanersaasa pigisat iluaqutissallu nutaaliat pinngitsoorusunngilaat taamaattumillu ikummatissanik nunap iluaneersuunngitsunik periarfissanik allanik nassaarsiornissaq pingaaruteqarpoq. Ikummatissammi nunap iluaneersut marlunnik ajornartorsiuteqarput. Siullermik CO2-mik annertuumik aniatitsisarput ikuallanneqaraangamik. CO2 toqunartuunngilaq, kisianni CO2 annertooq silaannarmut – imaluunniit nunarsuatta silaannartaanut – aniappat, ullumikkumit annertuneq, taava nunarsuarput kissatsikkiartussaaq. Uagutsinnut Nunanut Avannarlernut immaqa soqutaavallaaanngilaq – immaqa nuannersiinnassaaq 3 – 4-nik kiatsikkaluarpat – kisianni nunarsuatta immikkoortuinut angisuunut tamanna annertuunik malitseqassaaq qassutsineqarluni, panertoornersuaqarluni, kaannersuaqarluni aammalu nunaminertarujussuit tammarassallutik, Sikuiuitsumi Avannarlermi Kujallermilu sermersuit ima annertutigisut aassammata imarpiit qaffassallutik nunalu immap qaavata qanittuaniittoq ulillugu.

Ajornartorsiut ajornannginneruvoq. Uuliamik gassimillu nutaamik nassaarniarneq ajornarneruleriartussaaq, arlaannilu nunguttussaallutik.

Ilisimasassarsiortut ilimagaat, ukioq 2030-mi Europap kattuffissuani nunat 27 uuliap atorfissaqartitamik 93%-ia eqqussortariaqassavaat. Nunap iluaneersunik ikummatissanut periarfissat iluarsiissutissallu assersuutigalugu tassaapput:

 

Anorimik seqinermillu nukissiuutit

Anorip anorlernerata seqernullu seqinninnerata atorluarnerani innaallagissiorneq. Teknologiit taakku ullumikkut siammarsimalluartuupput. Nukissamik atuinerput tamakkerlugu taarsissallugu ajornakusoortikkaluarpaat ullup-unnuallu ilaannaannitaamaallaat innaallagissiorsinnaagamik.

 

 

Uumassusilinnik nukissiorneq

Nunalerinermi tunisassiornerup sinnerinik ikuallaanermi innaallagissiortoqarsinnaavoq, kisianni aamma Bioethanoliortoqarsinnaavoq, siunissami biilit benzinamut dieselimullu taarsiutissaannik. Uumassusilinnut unamminartoq tassaavoq nukissamik atuinitta qaffakkaluttuinnarnissaa, nuna nunalerinermi naatitanut atugarput annertusiartuinnartoq, nerisassanut taarsiullugu ikummatissanut atorlugu.

 

 

Atomimik nukissiorneq

Nunani avannarlerni tamani atomimik nukissiornerup siunissami nukissamik ajornartorsiutigut qaangertissinnaanerai oqallisaavoq. Atomimik nukissiornermi CO2 nunap iluanit ikummatissanit annikinnerusoq aniatinneqarpoq, kisianni stoffit radiomik qinngornitallit ulorianartorujussuit piliarineqarlutik. Finlandimi aamma Sverigemi innaallagissiornermi annertuumik atomimik nukissiorneq atorneqarpoq, Danmarkimi, Norgemi, Islandimi, Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni atomimik nukissiorneq atorneqarani.

 

 

Fusionimik nukissiorneq

Nukissiorneq seqinermisut pisoq pilersinneqarnersoq ullumikkut tamaviaarutigalugu ilisimasassarsiorfigineqarpoq. Sanaartukkat immikkuullarissut kissarnerillu qaffasissorujussuit pisariaqartinneqarput, kisianni ilimanartoqarpoq iluarsiissutissaq tassani nassaarineqarsinnaasoq.

 

 

Brintimik nukissiorneq

Brinti gassiuvoq qaajasoq, assersuutigalugu anorisaatinit aamma seqinermik innaallagissiorfinnit nukissamik toqqortuiffissatut atorneqarsinnaasoq, nukissap atorfissaqartilernerani ammarsinnaanngorlugu. Teknologi ullumikkut nassaassaavoq minguitsorujussuullunilu. Ullumikkut ajornartorsiutaasut tassaapput, ikummatissanut cellet, brintimit nukissamik aniatitsisussatut atorneqartussat aserujasuuneri taavalu ikummatissanut cellemit immikkut ataatsimit nukissap annertussusia mikisuinnaalluni.

Tamakku saniatigut periarfissat ilisimaneqannginnerusut arlaqartut aamma nassaassaapput, assersuutigalugu mallit nukiinik atuineq. Nukissiuutit pillugit sammisami: Nukissiuutit, atuarukku periarfissat assigiinngitsut atuarsinnaavatit.

 

I både Norden og Europa, ja for den sags skyld i hele verden er energiforbruget til alt fra belysning, transport, madlavning og produktion af varer vokset med eksplosiv fart i de sidste mere end hundrede år. Det er mærkeligt at forestille sig en verden uden TV og computere – men det er der alligevel stadig mennesker, der kan huske. Hvis vi også prøver at forestille os en verden uden biler, telefoner og elektrisk lys så er vi knap nok hundrede år tilbage i tiden. Hertil kan vi tilføje alt fra varmt vand i hanen og køleskabe og frysere til musik, der bliver spillet på andet end akustiske instrumenter – live.  Alle disse ting kræver én ting for at kunne fungere; energi.


Verdens energiforsyning i dag er helt og aldeles afhængig af at brænde olie, kul og gas af. Alt det vi kalder for fossile brændsler. Ordet kommer af, at vi i virkeligheden brænder døde dyr og planter af, som har været gemt under tryk i mange millioner år. Et fossil betyder nemlig efterladenskaberne af døde dyr og planter.


Energi til fremtiden


De fleste mennesker har ikke lyst til at undvære moderne ting og bekvemmeligheder og derfor er det vigtigt at der arbejdes på at finde alternativer til de fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer har nemlig to problemer. For det første udleder de store mængder CO2, når de brændes af. CO2 er ikke giftigt, men hvis der kommer meget mere CO2 i luften – eller atmosfæren, som det også kaldes – end der er i dag, så bliver kloden varmere og varmere. For os her i Norden betyder det måske ikke så meget - det ville måske ligefrem være rart, hvis temperaturen steg med en 3-4 grader - men for store dele af jorden vil det få meget store konsekvenser med oversvømmelse, tørke, hungersnød og store landområder kan ligefrem forsvinde, fordi der smelter så meget is på Nordpolen og Sydpolen at havene stiger og dækker landjorden, hvor den ikke ligger langt fra havets overflade.


Det andet problem er mere simpelt. Det bliver sværere og sværere at finde nye olie og gas lagre, og på et eller andet tidspunkt er der ikke mere.


Forskerne anslår, at i år 2030 vil de 27 lande i den Europæiske Union være nødt til at importere 93% af den olie, de har brug for.  Alternativer til og løsninger på det store forbrug af de fossile brændsler er f.eks.:


Vind og solenergi


Produktion af elektricitet ved at udnytte at vinden blæser og solen skinner. Disse teknologier er allerede vidt udbredt i dag. De har svært ved at erstatte vores energiforbrug helt, fordi de kun producerer elektricitet på nogle tidspunkter af døgnet.


Biomasse


Udnyttelse af restprodukter fra landbrugsproduktionen kan brændes og udnyttes til produktion af elektricitet, men også omdannes til Bioethanol, som kan erstatte benzin og diesel i fremtidens biler. Udfordringen med biomasse er, at hvis vores energiforbrug bliver ved med at stige, så skal vi også bruge en større og større del af vores landbrugsjord til at producere afgrøder, som vil blive brændt i stedet for at blive spist.


Kernekraft


I alle de nordiske lande foregår en stor diskussion om kernekraft kan løse vores energiproblemer i fremtiden. Kernekraft udleder mindre CO2 end fossile brændsler, men producerer også radioaktive stoffer, som er meget farlige. I Finland og Sverige foregår en stor del af el produktionen i dag med kernekraft mens Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland ikke bruger kernekraft.


Fusionsenergi


Der forskes i dag på højtryk på, om man kan fremstille energi på samme måde som det foregår i solen. Det kræver meget specielle anlæg og meget høje temperaturer, men noget tyder på at der måske i fremtiden kan findes en løsning her.


Brintenergi


Brint er en eksplosiv gasart, som kan bruges til at lagre energi fra for eksempel vindmøller og solceller, så man kan få adgang til energien når man skal bruge den. Teknologien findes dag og er meget ren. Problemerne i dag er, at brændselscellerne, som skal bruges til at få energien ud af brinten i dag er for skrøbelige og at energimængden er lille for hver enkelt brændselscelle.


Der findes herudover også en mængde mindre kendte muligheder, som f.eks. at udnytte bølgernes kraft. Læs mere om de forskellige muligheder for energikilder i temaet: Energikilder.

I både Norden og Europa, ja for den sags skyld i hele verden er energiforbruget til alt fra belysning, transport, madlavning og produktion af varer vokset med eksplosiv fart i de sidste mere end hundrede år. Det er mærkeligt at forestille sig en verden uden TV og computere – men det er der alligevel stadig mennesker, der kan huske. Hvis vi også prøver at forestille os en verden uden biler, telefoner og elektrisk lys så er vi knap nok hundrede år tilbage i tiden. Hertil kan vi tilføje alt fra varmt vand i hanen og køleskabe og frysere til musik, der bliver spillet på andet end akustiske instrumenter – live.  Alle disse ting kræver én ting for at kunne fungere; energi.


Verdens energiforsyning i dag er helt og aldeles afhængig af at brænde olie, kul og gas af. Alt det vi kalder for fossile brændsler. Ordet kommer af, at vi i virkeligheden brænder døde dyr og planter af, som har været gemt under tryk i mange millioner år. Et fossil betyder nemlig efterladenskaberne af døde dyr og planter.


Energi til fremtiden


De fleste mennesker har ikke lyst til at undvære moderne ting og bekvemmeligheder og derfor er det vigtigt at der arbejdes på at finde alternativer til de fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer har nemlig to problemer. For det første udleder de store mængder CO2, når de brændes af. CO2 er ikke giftigt, men hvis der kommer meget mere CO2 i luften – eller atmosfæren, som det også kaldes – end der er i dag, så bliver kloden varmere og varmere. For os her i Norden betyder det måske ikke så meget - det ville måske ligefrem være rart, hvis temperaturen steg med en 3-4 grader - men for store dele af jorden vil det få meget store konsekvenser med oversvømmelse, tørke, hungersnød og store landområder kan ligefrem forsvinde, fordi der smelter så meget is på Nordpolen og Sydpolen at havene stiger og dækker landjorden, hvor den ikke ligger langt fra havets overflade.


Det andet problem er mere simpelt. Det bliver sværere og sværere at finde nye olie og gas lagre, og på et eller andet tidspunkt er der ikke mere.


Forskerne anslår, at i år 2030 vil de 27 lande i den Europæiske Union være nødt til at importere 93% af den olie, de har brug for.  Alternativer til og løsninger på det store forbrug af de fossile brændsler er f.eks.:


Vind og solenergi


Produktion af elektricitet ved at udnytte at vinden blæser og solen skinner. Disse teknologier er allerede vidt udbredt i dag. De har svært ved at erstatte vores energiforbrug helt, fordi de kun producerer elektricitet på nogle tidspunkter af døgnet.


Biomasse


Udnyttelse af restprodukter fra landbrugsproduktionen kan brændes og udnyttes til produktion af elektricitet, men også omdannes til Bioethanol, som kan erstatte benzin og diesel i fremtidens biler. Udfordringen med biomasse er, at hvis vores energiforbrug bliver ved med at stige, så skal vi også bruge en større og større del af vores landbrugsjord til at producere afgrøder, som vil blive brændt i stedet for at blive spist.


Kernekraft


I alle de nordiske lande foregår en stor diskussion om kernekraft kan løse vores energiproblemer i fremtiden. Kernekraft udleder mindre CO2 end fossile brændsler, men producerer også radioaktive stoffer, som er meget farlige. I Finland og Sverige foregår en stor del af el produktionen i dag med kernekraft mens Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland ikke bruger kernekraft.


Fusionsenergi


Der forskes i dag på højtryk på, om man kan fremstille energi på samme måde som det foregår i solen. Det kræver meget specielle anlæg og meget høje temperaturer, men noget tyder på at der måske i fremtiden kan findes en løsning her.


Brintenergi


Brint er en eksplosiv gasart, som kan bruges til at lagre energi fra for eksempel vindmøller og solceller, så man kan få adgang til energien når man skal bruge den. Teknologien findes dag og er meget ren. Problemerne i dag er, at brændselscellerne, som skal bruges til at få energien ud af brinten i dag er for skrøbelige og at energimængden er lille for hver enkelt brændselscelle.


Der findes herudover også en mængde mindre kendte muligheder, som f.eks. at udnytte bølgernes kraft. Læs mere om de forskellige muligheder for energikilder i temaet: Energikilder.

I både Norden og Europa, ja for den sags skyld i hele verden er energiforbruget til alt fra belysning, transport, madlavning og produktion af varer vokset med eksplosiv fart i de sidste mere end hundrede år. Det er mærkeligt at forestille sig en verden uden TV og computere – men det er der alligevel stadig mennesker, der kan huske. Hvis vi også prøver at forestille os en verden uden biler, telefoner og elektrisk lys så er vi knap nok hundrede år tilbage i tiden. Hertil kan vi tilføje alt fra varmt vand i hanen og køleskabe og frysere til musik, der bliver spillet på andet end akustiske instrumenter – live.  Alle disse ting kræver én ting for at kunne fungere; energi.


Verdens energiforsyning i dag er helt og aldeles afhængig af at brænde olie, kul og gas af. Alt det vi kalder for fossile brændsler. Ordet kommer af, at vi i virkeligheden brænder døde dyr og planter af, som har været gemt under tryk i mange millioner år. Et fossil betyder nemlig efterladenskaberne af døde dyr og planter.


Energi til fremtiden


De fleste mennesker har ikke lyst til at undvære moderne ting og bekvemmeligheder og derfor er det vigtigt at der arbejdes på at finde alternativer til de fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer har nemlig to problemer. For det første udleder de store mængder CO2, når de brændes af. CO2 er ikke giftigt, men hvis der kommer meget mere CO2 i luften – eller atmosfæren, som det også kaldes – end der er i dag, så bliver kloden varmere og varmere. For os her i Norden betyder det måske ikke så meget - det ville måske ligefrem være rart, hvis temperaturen steg med en 3-4 grader - men for store dele af jorden vil det få meget store konsekvenser med oversvømmelse, tørke, hungersnød og store landområder kan ligefrem forsvinde, fordi der smelter så meget is på Nordpolen og Sydpolen at havene stiger og dækker landjorden, hvor den ikke ligger langt fra havets overflade.


Det andet problem er mere simpelt. Det bliver sværere og sværere at finde nye olie og gas lagre, og på et eller andet tidspunkt er der ikke mere.


Forskerne anslår, at i år 2030 vil de 27 lande i den Europæiske Union være nødt til at importere 93% af den olie, de har brug for.  Alternativer til og løsninger på det store forbrug af de fossile brændsler er f.eks.:


Vind og solenergi


Produktion af elektricitet ved at udnytte at vinden blæser og solen skinner. Disse teknologier er allerede vidt udbredt i dag. De har svært ved at erstatte vores energiforbrug helt, fordi de kun producerer elektricitet på nogle tidspunkter af døgnet.


Biomasse


Udnyttelse af restprodukter fra landbrugsproduktionen kan brændes og udnyttes til produktion af elektricitet, men også omdannes til Bioethanol, som kan erstatte benzin og diesel i fremtidens biler. Udfordringen med biomasse er, at hvis vores energiforbrug bliver ved med at stige, så skal vi også bruge en større og større del af vores landbrugsjord til at producere afgrøder, som vil blive brændt i stedet for at blive spist.


Kernekraft


I alle de nordiske lande foregår en stor diskussion om kernekraft kan løse vores energiproblemer i fremtiden. Kernekraft udleder mindre CO2 end fossile brændsler, men producerer også radioaktive stoffer, som er meget farlige. I Finland og Sverige foregår en stor del af el produktionen i dag med kernekraft mens Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland ikke bruger kernekraft.


Fusionsenergi


Der forskes i dag på højtryk på, om man kan fremstille energi på samme måde som det foregår i solen. Det kræver meget specielle anlæg og meget høje temperaturer, men noget tyder på at der måske i fremtiden kan findes en løsning her.


Brintenergi


Brint er en eksplosiv gasart, som kan bruges til at lagre energi fra for eksempel vindmøller og solceller, så man kan få adgang til energien når man skal bruge den. Teknologien findes dag og er meget ren. Problemerne i dag er, at brændselscellerne, som skal bruges til at få energien ud af brinten i dag er for skrøbelige og at energimængden er lille for hver enkelt brændselscelle.


Der findes herudover også en mængde mindre kendte muligheder, som f.eks. at udnytte bølgernes kraft. Læs mere om de forskellige muligheder for energikilder i temaet: Energikilder.

Loginerit takusaqarnerorusullutit

Suliassat

  • Toqqagassat amerlasuut

  • Sammisami suliaq

    • 1Sammisami suliaq

       

      Lav et skema for en dag, hvor du kan beskrive, hvor meget energi fra elektricitet og varme du bruger. Del det ind i morgen, middag og aften. Start f.eks. med at tænke på, da du stod op. Tændte du lyset, fjernsynet? Var der varmt indenfor, selvom det var koldt udenfor? Hvordan kom du i skole? Har du ladet din mobil op? Diskutér afslutningsvis, hvordan livet ville være uden disse energikilder.

    • 2Sammisami suliaq

       

      Vælg en af fremtidens energikilder og beskriv, hvor energien kommer fra, og hvorfor du tror, det vil være en god energikilde i fremtiden. Lav en præsentation for klassen.

    • 3Sammisami suliaq

       

      Undersøg, hvordan skolen bliver varmet op i dag og beskriv, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at så lidt energi som muligt går til spilde. F.eks. isolering, vinduer og udluftningssystemer. Diskutér og beskriv, om der kan gøres andre ting i fremtiden for at sikre, at energien ikke går til spilde.

  • Ikinngutigiittut klassi

    • 1Ikinngutigiittut klassi

       

      Del erfaringerne om skolens opvarmning (Temaopgave 3)med jeres venskabsklasse. Hvad er forskellene og lighederne? Hvorfor er der forskelle?

    • 2Ikinngutigiittut klassi

       

      Lav en kort sketch, der viser, hvordan det ville være at komme i skole, hvis der pludselig ikke var elektricitet og varme. Optag den med mobilkamera eller lignende og upload den til jeres venskabsklasse. Kommenter hinandens videoer.

    • 3Ikinngutigiittut klassi

       

      Oplist fremtidens energikilder, som I kan komme i tanke om – og vælg de tre, I synes bedst om. Argumentér hvorfor og send det til jeres venskabsklasse. Er I enige?