Tekst
Video
Spill og lek
Konkurranse
Lydinnspilling
Oppgave
Faglitteratur
Lærerveiledning

Glemt passord?

 

03-04-2018

Nordisk teater på Djursland i Danmark i april

Nordisk teater på Djursland i Danmark i april

At rejse er at leve… Ofte tænker vi på fjerne rejsemål for spændende oplevelser, men det eventyrlige findes overalt. Kompagni Kalas’ rejser i hele Norden er blevet til det musikalske teaterunivers ”Norden rundt” om Nordens finurligheder. Forestillingen har turneret i flere Nordiske lande og vises nu på Aprilfestival 2018 i Syddjurs Kommune d. 15. - 22. april.

 

Spilletider på de åbne forestillinger:

Tirsdag den 17. april kl. 19:00 i Landbohjemmet Pindstrup, Storegade 56, Ryomgård.

Lørdag den 21. april kl. 15:30 & 18:15 v/Kvadrat, Showroom, Lundbergsvej 10, Ebeltoft. Du kan som formidler bestille billetter og festivalkort via dette link.

Se video-teaser her: https://vimeo.com/200197644

 

OM FORESTILLINGEN

Kom, följ med ut i Norden! Vores rejsekufferter gemmer på magiske historier med både grin og gys. Undervejs på rejsen hører I forskellige nordiske sprog og inviteres med ind i et eventyr, som I måske kender…


Medvirkende: Helena Berglund, Anna Kruse 
Instruktør/konsulent: Maria Myrgård/Dirck Backer 
Scenografi: Jesper Kofoed 
Nordenskort: Jan de Neergaard

Aldersgruppe: 6-12 år, og som familieforestilling

 

Forestillingen er refusionsgodkendt og varer i 45 min. Den kan spilles alle steder, hvor der er gulvplads på 6 x 6 m ekskl. publikum og både med og uden mørklægning. Vi tilbyder workshop i forbindelse med forestillingen, hvor deltagerne bliver introduceret for forskellige øvelser med teater, bevægelse og musik - med Norden og nabosprog som tema. 

Kompagni Kalas har lavet scenekunst og undervisning for børn om unge siden 2010.