4fod
{{learningObjectiv.description}}
{{assignment.Comment}}
INTRODUKTION
Temaet Løgn og sandhed sætter fokus på dilemmaet mellem rigtigt og forkert – hvad som er løgn, og hvad som er sandhed. Løgn og sandhed er et modsætningspar, men er løgnen altid det modsatte af sandheden? Er sandheden situationsbestemt, eller findes der en objektiv sandhed?
Løgn og sandhed indeholder en udvalgt blanding af undervisningsmaterialer, som behandler etiske og moralske dilemmaer i gråzonen mellem hvad, der er sandt og falskt. I eventyret ’Kejserens nye klæder’ af H.C. Andersen er det kun en lille dreng, der tør råbe sandheden, når alle andre har accepteret en løgn. Hvis tilstrækkeligt med mennesker tror på noget, betyder det så at det er sandt?
Temaet danner rammen om en refleksion over, hvordan mennesker forholder sig til sandheden.
FORMÅL
Formålet med temaet Løgn og sandhed er at belyse gråzonen mellem løgn og sandhed i vores liv. Eleverne udfordres til at reflektere over, hvad der er rigtigt og forkert gennem de mange problemstillinger, som præsenteres i materialet. I temaet møder eleverne nabosprogene dansk, norsk og svensk i skrevet og talt form. Alle teksterne er indlæst på lokalsprog, så den auditive del / den lokale sprogtone bliver koblet til elevernes oplevelse. Eleverne bliver opmærksomme på ligheder og forskelle mellem nabosprogene gennem trafiklysmetoden i opgaver til materialet. Temaet vil i sin helhed bidrage til at styrke elevernes nabosprogsforståelse og udvide deres forståelse af, hvad sandhed er.
TEMAETS OPBYGNING
Løgn og sandhed består af kortfilm, en musikvideo, uddrag af romaner, eventyr, noveller og en fagtekst. Man behøver ikke at arbejde med alle materialer i temaet. Norden i Skolen foreslår tre forløb: 'Bedrag', 'Sandheden er ilde hørt' og 'Dit sande jeg'. Du kan som lærer vælge et af forløbene eller vælge frit mellem materialerne i temaet, alt efter hvad som er mest relevant for din klasse.
Forløb 1: 'Bedrag'
Forløb 2: 'Sandheden er ilde hørt'
Forløb 3: 'Dit sande jeg'
OPGAVER OG LYDORDBOG
Alle enkeltmaterialer har fire opgavetyper tilknyttet, som ikke nødvendigvis er skarpt delt op, men skal ses som en vejledende inddeling:
I teksterne ligger der en integreret lydordbog, hvor eleverne kan vælge at benytte hjælpen. Ved at trykke på ordene, som er orange, åbnes en boks, hvor man kan høre ordene og se oversættelsen på dansk, bokmål, nynorsk og svensk.