Smeden og Bageren

Der var en liden Bye, i Byen var en Smed,

Som farlig var, naar han blev vred.

Han sig en Fiende fik; (dem kan man altid faae,

Jeg ingen har, det gaae

Min Læser ligesaa!)

Til Uhæld for dem begge to

De træffes i en Kroe.

De drak (jeg selv i Kroe vil drikke;

For andet kommer jeg der ikke.

Anmærk dog, Læser! dette:

Jeg immer gaaer paa de honette.)

Som sagt, de drak,'

Og efter mange Skieldsord, hidsigt Snak,

Slaaer Smeden Fienden paa Planeten.

Saa stærkt var dette Slag,

At han saae ikke Dag,

Og har ei siden seet'en.

Strax i Arrest blev Smeden sat.

En Feldskiær faaer den Døde fat

Og om en voldsom Død Attest hensender.

Den Mordere forhøres og bekiender.

Hans Haab var, at han skulle hisset gaae,

Og der Forladelse af sin Modstander faae.

Men hør nu Løier! netop Dagen,

Før Dom skal gaae i Sagen,

Fremtriner fire Borgere

For Dommeren; den mest veltalende

Ham saa tiltalede:

»Velviseste!

Vi veed, paa Byens Vel De altid see;

Men Byens Vel beroer derpaa,

At vi vor Smed igien maae faae.

Hans Død opvækker jo dog ei den Døde?

Vi aldrig faaer igien saa duelig en Mand.

For hans Forbrydelse vi alt for grusomt bøde,

Om han ei hielpes kan.« -

»Betænk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maae bødes.« -

»Her boer en arm udlevet Bager,

Som Pokker snart desuden tager.

Vi har jo to, om man den ældste tog af dem ?

Saa blev jo Liv for Liv betalt.« -

»Ja,« sagde Dommeren, »det Indfald var ei galt.

Jeg Sagen at opsette nødes;

Thi i saa vigtigt Fald man maae sig vel betænke,

Gid vores Smed jeg Livet kunde skienke !

Farvel godt Folk! jeg giør alt, hvad jeg kan.« -

»Farvel vel vise Mand!« -

Han bladrer i sin Lov omhyggelig;

Men finder intet der for sig,

Hvorved forbuden er, for Smed at rette Bager;

Han sin Beslutning tager,

Og saa afsiger denne Dom:

(Hvem, som vil høre den, han kom!)

»Vel er Grovsmeden Jens

For al Undskyldning læns,

Og her for Retten selv bekiendte,

Han Anders Pedersen til Evigheden sendte;

Men da i vores Bye en Smed vi ikkun have,

Jeg maatte være reent af Lave,

Ifald jeg vilde see ham død.

Men her er to, som bager Brød.«

»Thi kiender jeg for Ret:

Den ældste Bager skal undgielde det,

Og for det skedte Mord med Liv for Liv bør bøde,

Til velfortiente Straf for sig

Og ligesindede til Afskye og til Skræk«

Den Bager græd Guds jammerlig,

Da man ham førte væk.

Moral.

Beredt til Døden altid vær !

Den kommer, naar du mindst den tænker nær.