Tekst
Video
Spel og leik
Konkurranse
Lydinnspeling
Oppgåve
Lærarrettleiing

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Oppgåva er no levert

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Oppgåver

{{assignment.Comment}}

Turisme - alt forandrer sig i Grønland

13812886-alt-forandrer-sig-i-grnland---3.jpg

Borgmesteren i byen ved den mest berømte isbræ i Grønland drømmer om en seksdobling af turister. Imens slår Grønland temperaturrekord, og ismasserne flyder ud i havet med stigende hast. 

 

Blokke af is i alle tænkelige former, der stikker op til 120 meter op over isfjorden, og som i en voldsom proces bliver presset langsomt fremad og ud i havet af underliggende strøm og det vedvarende pres fra selve gletsjerfronten 60-70 km inde i landet.

 

Med jævne mellemrum vibrerer polarluften af brag, når isen revner, og oldgamle, indespærrede luftbobler bliver sluppet fri som følge af det voldsomme pres og påvirkningen fra den lune arktiske junisol. Et næsten kridhvidt landskab i evig forandring. 

 

Stedet er Kællingekløften ved udmundingen af isfjorden lige syd for den vestgrønlandske by Ilulissat (tidl. Jakobshavn, red.). Det siges, at i forne tider kastede de gamle og svage i det lokale fangersamfund sig ned i kløften, når tiderne var trange, og man ikke længere ønskede at ligge de øvrige i samfundet til last. Et mere storslået endeligt er vanskeligt at forestille sig. 

 

Isfjordens tilhørende gletsjer inde i baglandet, Jakobshavn Isbræ, er den største på hele den nordlige halvkugle, og den skaber verdens hurtigste isstrøm. Siden årtusindskiftet har den fordoblet sin fart, så den kilometerbrede is nu strømmer ud i den dybe fjord med en hastighed på op mod 50 meter om dagen. 

 

Men isfjorden er mere end det. Den er også Grønlands største turistattraktion og den foreløbig eneste seværdighed på UNESCOs verdensarv-liste oppe på den store og ualmindeligt tyndt befolkede ø. Alligevel er der langt mellem turisterne herude. Sidst på eftermiddagen her i den begyndende højsæson kan man sagtens sidde en halv times tid på en klippeknold over Kællingekløften og lade sig betage af de isnende naturkræfter uden at støde på andet levende end krager og måger. 

 

 

Is-turisme 

Men det skal der laves om på nu. I hvert fald hvis det står til Ilulissats politiske chef, Ole Dorph. Han er borgmester i Quaasuitsup Kommune, der med sine 660.000 kvadratkilometer er større end Frankrig og dermed verdens største. Men den rummer kun godt 18.000 indbyggere, herunder knap 5.000 i selve Ilulissat. 

 

»Min ambition er at nå op på 170.000 turister om året her i området i 2025,« siger han uden blusel til Berlingske. 

 

Det er mildt sagt en voldsom ambition, for i dag kommer der knap 30.000 turister til byen og området om året. Hvilket svarer til op mod 40 pct. af Grønlands samlede årlige turistmængde. 

 

Den tidligere politimand har imidlertid skuet til Island, der har leveret eksplosive turisme-vækstrater i de senere år. På bare ti år er antallet af overnattende udlændinge i nabolandet af is og ild firedoblet fra godt 300.000 til omkring 1,3 millioner i fjor. Det vil sige, at Island nu modtager omtrent fire gange så mange turister om året, som der er mennesker i landet. 

 

Til gengæld er væksten sket i et land med en ganske anden infrastruktur i form af gode veje, større lufthavne og kajpladser til velvoksne krydstogtskibe. Grønland har nærmest ingen af delene. 

 

Men der er mindst tre årsager til borgmesterens grundlæggende optimisme. 

 

Den første er den filantropiske forening Realdanias nyhed fra sidste uge om, at man går ind og finansierer hovedparten af et mere end 100 mio. kr. dyrt og 900 kvadratmeter stort isfjordscenter, der efter planen skal åbne i 2020 i Illulissat. Et trækplaster og oplevelsescenter for is, klima og lokal kultur, som tilmed får et mageløst, næsten svævende design, skabt af Dorthe Mandrup Arkitekter. 

 

Den anden er relativt fremskredne og milliard dyre planer om at udbygge de beskedne lufthavne i Ilulissat og hovedstaden, Nuuk, så længden af deres landingsbaner øges fra de nuværende 1.200 meter til minimum 2.200 meter. Det vil gøre det muligt for mindre jet-rutefly at flyve direkte ind fra Europa og USA frem for som i dag at skulle omkring Grønlands eneste internationale lufthavn, Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), hvor man må skifte til mindre propelfly eller helikopter for at komme videre til det øvrige Grønland. 

 

 

Flere UNESCO-steder 

Endelig er den tredje årsag, at den turistmæssige vifte af oplevelsesmuligheder vokser i området omkring Illulisat og Diskobugten, hvor man efterhånden har næsten 600 sengepladser til turister. Der er etableret hytter med restaurant og overnatningsmulighed ved den storkælvende gletsjer Eqi nord for Ilulissat. 

 

Realdania er i fuld gang med at restaurere en række historiske bygninger og opføre turisthytter i den nærliggende bygd Ilimanaq, hvorfra man kan drage på ørredfiskeri inde i det øde fjeldbagland og i tilgift spotte moskusokser og rensdyr. Dertil kommer tilbud som hvalsafari, helikopterture og hundeslædekørsel i vinterhalvåret - dog alt sammen til priser, der først og fremmest appellerer til velspækkede kinesiske, japanske og amerikanske tegnedrenge. 


Også nationalt er der håb om at øge turismen på den gældsplagede og arbejdsløshedsramte kæmpeø.

 

 

Ifølge Grønlands minister for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, håber man med en blanding af private og offentlige midler at blive i stand til at etablere yderligere fire oplevelsescentre i Grønland, herunder et i det sydgrønlandske kulturlandskab Gardar, hvor nordboerne slog sig ned for 900 år siden. Samtidig har selvstyret ansøgninger liggende hos UNESCO om at få både Gardar og Paradisdalen i det naturskønne jagtområde Aasivissuit i Vestgrønland optaget som verdensarv. 

 

»Men jeg er lidt mere forsigtig med min optimisme i forhold til turistvækst,« siger ministeren med henvisning til borgmester Ole Dorph. 

 

»Island har nogle helt andre rammer, seks gange større befolkning og en meget målbevidst satsning på turisme. Jeg vil være tilfreds, hvis turisme i løbet af nogle år kan blive vores næststørste erhverv, kun overgået af fiskeriet. Men turismen skal i høj grad være med til at skabe vækst og jobs og bringe nye indtægter til landskassen,« fortsætter han. 

 

Tilbage sidder Ole Dorph, der i skiftende perioder siden 1991 har stået i spidsen for byen. I samme periode har han oplevet en udvikling fra næsten ukendt og isoleret fiskerisamfund til med isbræen i dag at stå som repræsentant for et verdensberømt og ombejlet ikon for global opvarmning. Så sent som i forrige uge var den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, på lynvisit ved bræen. 

 

Borgmesteren er imidlertid ikke ubetinget begejstret for byens status som en slags »klimadebattens hovedstad«. »Decideret klimaturisme er i mine øjne en noget ubekendt faktor, og der er stadig ingen, der ved, om klimaforandringerne er naturlige, og i hvor høj grad at mennesker er en del af årsagen,« siger den 61-årige borgmester, der er født og opvokset i byen. 

 

Alligevel er der i hans øjne ingen tvivl om, at noget essentielt er forandret i Ilulissat: »I gamle dage var Diskobugten herude fyldt med is om vinteren, men den har været forsvundet siden 1997. Samtidig har isbræens front trukket sig omkring 20 km længere ind i isfjorden. Men jeg ved ærligt talt ikke, om det er blevet varmere. Der er ikke to år, som er ens heroppe. Vinteren i år var hård, men sidste år var den mild.«. 

 

 

Istuben presses 

Andre er imidlertid ikke i tvivl om, at der er blevet varmere. Det gælder bl. a. en af verdens førende eksperter i den grønlandske iskappe, chef for Center for Is og Klima ved Københavns Universitet, professor Dorthe Dahl-Jensen. 

 

Hun har i årtier fulgt indlandsisens og de grønlandske gletsjeres udvikling og kan berette, at temperaturen i Grønland og de øvrige arktiske områder generelt er steget over dobbelt så meget som i den øvrige verden. 

 

Hvilket - i kombination med stigende havtemperaturer - ikke mindst kan ses på og ved Jakobshavn Isbræ. 

 

»Det er den hurtigst flydende isstrøm i hele verden, og siden 2002 har den sat farten op til det dobbelte. 

 

Den er som en tandpastatube, som der bliver skubbet mere og mere is ud af,« forklarer hun. 

 

Mængden er efterhånden steget til 40-50 kubikkilometer is om året, hvilket svarer nogenlunde til USAs årlige vandforbrug, og alene Jakobshavn Isbræ står bag op mod ti pct. af hele det samlede grønlandske såkaldte massetab af is om året. 

 

Et tab, der sammen med havets varmeudvidelse og afsmeltning fra gletsjere på andre af Jordens kolde landmasser, efterhånden giver sig udslag i en årlig global havvandsstigning på over tre mm. 

 

Men Jakobshavn Isbræ er muligvis særligt urovækkende. I dag hviler gletsjerens front eller tunge på land snarere end i den dybe fjord. 

 

En situation, der formentlig ikke er set siden en længere varmeperiode for ca. 5.000 til 8.000 år siden. Dorthe Dahl-Jensen forklarer videre, at radarmålinger har afsløret, at der lidt længere inde bag gletsjertungen gemmer sig en kæmpestor kanal under isen og dybt under havets overflade. 

 

»Vi ved det ikke præcist, men hvis gletsjerfronten rykker sig yderligere tilbage fra sin nuværende grundlinje, kan der måske trænge havvand ind i kanalen. Sker det, kan det udløse et stort og meget pludseligt massetab af is.« Samtidig har hun noteret sig, at der er blevet registreret rekordhøje juni-temperaturer i år i dele af Vestgrønland, bl. a. næsten 25 grader i Nuuk, samt, hvilket er vigtigere, at smelte-sæsonen nu indledes tidligere, det vil sige i april frem for i maj. 

 

»Bl. a. på den baggrund forudser vi, at 2016 bliver et nyt rekordår for afsmeltning fra Grønland. Generelt har der i det seneste årti været en inflation i det grønlandske massetab på omkring ti procent om året,« siger hun og tilføjer: »Det er virkelig meget.« Alt er under forandring i Grønland. Og det gælder ikke mindst ude i den overvældende natur omkring Ilulissat. 

Logg inn for å lesa meir

Forfattar: Lars Henrik Aagaard

Produksjonsår: 27.06.16

Utgjevar: Berlingske

Illustratør/Foto: Lars Henrik Aagaard

Pedagogiske konsulentar: Niels Vinther

Bilete

Berlingske.png

Oppgåver

  • 1Oppgåve
    • Kor mange turistar satsar borgarmeisteren i Iluissat på å få til byen kvart år frå 2025?
    • Kva endringar må skje for at byen skal kunne ta imot fem–seks gonger så mange turistar som no?
    • Kva sjåverdigheiter er det i byen som kan trekkje så mange turistar?
    • Diskuter kva problem som er knytte til ei så veldig satsing på turisme sett opp mot miljøet i området og lokalbefolkninga i området.