Tekst
Video
Spel og leik
Konkurranse
Lydinnspeling
Oppgåve
Faglitteratur
Lærarrettleiing

Gløymt passord?

 

13-08-2014

Nordiske Sprogpiloter - nyt kursus for gymnasielærer!

Nordiske Sprogpiloter - nyt kursus for gymnasielærer!

KURSUS FOR GYMNASIELÆRERE

Gennem en årrække har Sprogpiloterne eksisteret som et tilbud til folkeskolelærere. Nu er turen kommet til gymnasielærerne. En projektgruppe bestående af gymnasielærere fra hele Norden har i foråret 2014 videreudviklet sprogpilotprojektet målrettet gymnasiet.

Ideen er, at de, som deltager i sprogpilotuddannelsen, skal få inspiration til at gøre undervisningen i det nordiske stof tidssvarende og spændende for eleverne. Ideen er også, at sprogpiloterne skal inspirere kolleger og hjælpe med at udvikle gode ideer og metoder til undervisning i nabosprog blandt gymnasielærere.

Det første kursus vil blive holdt i januar 17. - 21. januar 2015 på Schæffergården i København. Kurset vil komme til at samle sig om disse emneområder
Hvorfor skal man undervise i nabosprog, hvilke forestillinger har vi om hinanden, og hvad er situationen?
Sproglig viden og sproglige kompetencer hos unge
Et bredt perspektiv på tekster i Norden, herunder også digitale og multimodale tekster
Nordisk litteraturdidaktik.
Nabosprog og nabosprogdidaktik.

Kurset vil veksle mellem inspirationsoplæg og tværnationale workshops. Når man rejser hjem fra kurset, har man fået nye greb til at undervise i nabosprog og vil være i stand til at inspirere kollegaer.
Deltagerne vil være gymnasielærere fra alle nordiske lande.

Tilmelding til kurset ved udfyldelse af blanket som hentes her. Blanketten sendes til: projektleder Lis Madsen LIMA@ucc.dk