Teaksta
Video
Spealat ja stoahkan
Gilvu
Jietnabádden
Bargobihttá
Oahpaheaddjebagadus

Oahppanmihttu

{{learningObjectiv.description}}

Bargobihttá lea dál addojuvvon

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentárat

Bargobihttát

{{assignment.Comment}}

Bargobihtáide
print

Forskerne er uenige

Luohkkáceahkki 8.-10. luohkká Fága Luonddufága Oahppomihttu Luondu ja biras Fáddá Riggodagat Eana Dálkkádat Kemiija Šládja Teaksta
forskerneeruenige.jpg

Det er neppe mange områder som klimadebatten som kan få frem følelser i de deltagende partene. Det er på en måte paradoksalt, fordi klimadebatten er en debatt som stort sett handler om vitenskapelige argumenter. 
Jus ozat «dálkkádatdigaštallan» interneahtas lea álki gávdnat digaštallamiid gaskal olbmuid dego don ja mun, mat digaštallet gávdno go duođaid globála liegganeapmi, leat go olbmot dagahan dan ja maid dat duođaid mearkkaša midjiide. Go digaštallan šaddá ná opphetet, soaitá dasa leat sivan ahte guoskkaha movt mii eallit eallima.
Jus lea duohta ahte min vuohki eallit nuosikki ja billista eatnma –  galgat go heaitit vuodjimis biiillain? Heaitit girdimis lupmui – dahje sáhttit oastit šattuid birra jagi biebmobuvddas? Dálkkádatdigaštallama gažaldat lea nuppiin sániin guovddážis gažaldahkii movt mii olbmot galgat eallit eallima.


Dieđalaš panela


Danne go gažaldat sisttisdoallá nu olu váttisvuođaid, šadde ON:as 1987 ovttaoaivilii ásahit IPCC. IPPC máksá Intergovernmental Panel on Climate Change ja lea odne sadji gos eanas dutkan dálkkádaga ektui čohkkejuvvo ja kommenterejuvvo. Ii leat IPCC gii dutká, muhto sii gjennomgår duollet dálle buot maid gávdnet – ja kommenterejit dan das maŋŋil ja buktet ávžžuhusaid maid berre dahkat.

Sullii juohke viđát jagi almmuhuvvojit dat nu gohčoduvvon Assessment Reports. Deat leat stuore, čohkkejuvvon raporttat eatnama dálkkádaga birra. Bargu lea juhkkojuvvon golmma oassái: sivat, váikkuhusat ja maid sáhttá dahkat dálkkádatrievdamiid oktavuođas.

IPCC lea dássážii almmuhan vihtta dakkár raportta (1990, 1995, 2001, 2007 og 2013). I oktober 2014 var mange av verdens ledere samlet i København for å diskutere rapporten fra 2013.
Den nyeste rapporten er den av de fem som er mest tydelig. Rapporten sier at hvis vi ikke for alvor kommer i gang med å spare på energien og redusere CO2-utslippet, så kan temperaturen stige helt opptil 4,8 grader i forhold til temperaturen for 100 år siden. Som vi ser allerede nå fører det store CO2-utslippet til at jordklodens temperatur stiger, og dermed smelter isen på verdens poler, Grønland og Antarktis. Dette fører igjen til at havoverflaten stiger.  Klimapanelet anslår at havoverflaten vil stige mellom 26 og 82 centimeter mot slutten av århundret.

Dette vil blant annet føre til at været blir mer ekstremt. Det vil komme flere hetebølger som varer lenger. Etter hvert som jorden varmes opp vil de nåværende våte regionene få mer regn, og de tørre regionene vil bli enda tørrere. Mange mennesker vil bli nødt til å flytte, og jorden vil bli ufruktbar slik at det kan bli vanskelig å skaffe mat. Det kan igjen føre til krig og store flyktningestrømmer som vil få store konsekvenser overalt.


Vitenskap og befolkning


Mer enn 90 prosent av verdens vitenskapsfolk er enige i konklusjonene fra IPCC. Mange mennesker har likevel fått inntrykk av at det er usikkerhet eller uenighet blant klimaforskerne om hvorvidt det skjer en oppvarming av klimaet og hvorvidt denne oppvarmingen er menneskeskapt. Det er ikke enkelt å forstå hva klimaendringer er. Og vi kan heller ikke se dem.

Når vi har somre hvor det regner hele tiden – eller når det ikke faller snø på en hel vinter – snakker mange mennesker om klimaendringene. Men når det kommer snø neste år, tenker mange at klimaendringene ikke stemmer. Været og klimaendringene er på samme tid noe forskjellig og det samme. Når man jobber med klimaendringer ser man på gjennomsnittet av mange tall. Man ser på mange år og mange områder samtidig. Det er blant annet dette som gjør det vanskelig å forstå. Som mennesker opplever vi jo kun klimaet der vi er.

I en undersøkelse fra 2009 blant 3146 forskere svarte 90 prosent ja til at jordens gjennomsnittstemperatur har steget siden 1800-tallet, og 82 prosent oppga menneskelig aktivitet som en vesentlig årsak. Andre undersøkelser viser at det i befolkningen hersker en helt annen forståelse. En samtidig amerikansk undersøkelse viste at kun 58 prosent av amerikanerne mente at menneskelige aktiviteter er skyld i den globale oppvarming. En nyere dansk undersøkelse viser at 71 av befolkningen i Danmark er enige eller helt enige i at jordas gjennomsnittstemperatur er stigende, mens 60 prosent er enige eller helt enige i at oppvarmingen er menneskeskapt.


Uenighetene


Som sagt finnes det også vitenskapsfolk som er uenige i IPCCs konklusjoner. Dessverre har ikke denne debatten vært en god, vitenskapelig debatt hvor uenighetene har ført til bedre argumenter i en god tone. Tvert imot har det blitt mer en diskusjon mellom to sider som ikke tåler hverandre. 
Overfor forskerne som sier at de nåværende klimaendringene først og fremst skyldes et menneskeskapt utslipp av drivhusgassen CO2, står en gruppe forskere som mener at klimaendringene vi opplever nå ikke i all vesentlighet er annerledes enn de klimaendringene vi har sett de siste par hundreår – og enda lenger tilbake.

Hovedargumentet til motstanderne er at temperaturendringer i langt høyere grad enn utslipp av drivhusgasser skyldes økt eller redusert aktivitet på solen.  Det er nemlig en sammenheng mellom kosmisk stråling – som hovedsakelig kommer fra solen – og hvordan jordens atmosfære oppfører seg. Disse forskerne viser for eksempel til at temperaturstigninger og -fall langt tilbake i tiden er i samsvar med hvor mye kosmiske stråling det har vært på jorden.

Logge sisa lohkat eambbo

Bargobihttát

  • Máŋgalágan válljenvejolašvuođat

  • Fáddábargobihttá

    • 1Fáddábargobihttá

       

      Søg på nettet efter IPCC, Hvad er det for en organisation? Hvor mange medlemmer er der i den. Hvad laver de?

    • 2Fáddábargobihttá

       

      Søg på nettet efter ” ipcc 5th report on climate change”. Det er IPCC’s femte rapport omkring klimaforandringer som  blev udgivet i 2013 og 2014. Beskriv hovedresultaterne af rapporten.

  • Ustitluohkká

    • 1Ustitluohkká

       

      Søg på nettet efter ”Global opvarmning” og ”Klima” og find debatter på f.eks. aviser, hvor almindelige mennesker debatterer klimaproblemer. Find nogle karakteristiske indlæg og læs dem igennem.


      Beskriv debatten, er der en god tone? Virker den seriøs? Send eksemplerne til din venskabsklasse og sammenlign med jeres egne.