Teaksta
Video
Spealat ja stoahkan
Gilvu
Jietnabádden
Bargobihttá
Oahpaheaddjebagadus

Oahppanmihttu

{{learningObjectiv.description}}

Bargobihttá lea dál addojuvvon

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentárat

Bargobihttát

{{assignment.Comment}}

Bargobihtáide
print

Hvordan mindsker vi plastik i naturen?

Luohkkáceahkki 8.-10. luohkká Fága Luonddufága Oahppomihttu Luondu ja biras Fáddá Riggodagat Plastihkka Ekovuogádagat Šládja Teaksta
IMG_2957.JPG

Som materiale er plastik brugbart i mange situationer; det er holdbart, det øger hygiejne omkring f.eks. madvarer, og det er praktisk. Men når det ender som affald i naturen, kan det have store konsekvenser for miljø, dyr og mennesker.


Nedbrydning af plastik og andet skrald

Da plastik er lavet til at være yderst holdbart, tager det rigtig langt tid for materialet at blive nedbrudt i naturen. I kontakt med vand, vind, varme og sollyset UV-stråler er der flere plastiktyper, der bliver brudt ned til mindre stykker (eller molekyler), men der går rigtig langt tid, inden plasten er helt væk. Denne proces kaldes nedbrydning.
Når et materiale er bionedbrydeligt æder små organismer alt materialet, og alt derfor bliver genbrugt og nedbrudt. Det gælder f.eks. et æbleskrog, men langt de fleste typer plastik er ikke bionedbrydelige.


Inden man smider skrald i naturen, er det en god idé at tænke over, hvor langt tid det vil tage skraldet at blive nedbrudt. Skemaet her viser, hvor længe der omtrent går, før de forskellige materialer og råvarer er nedbrudt i havvand:

 

Materiale Nedbrydning i havet
Avis 6 uger
Kernehus i et æble 2 måneder
Bomuldshandsker 1-5 måneder
Uldhandsker 1 år
Krydsfiner 1-3 år
Malet træ 13 år
Dåse af tin 50 år
Dåse af aluminium 80-200 år
Plastikflaske Flere hundrede år

 

Hvordan mindsker vi plastik i naturen

Affald i havet stammer hovedsageligt fra forkert affaldshåndtering og udslip af spildevand, dvs. kloakvand. Men da det er svært at sige helt præcis, hvor problemet med udledning af skraldet er størst, er det også svært at gøre noget ved udfordringen.


Et af problemerne er dog uden tvivl vores holdning til affald i naturen. Vi kan derfor alle tænke nærmere over, hvad vi smider i håndvasken, toilettet eller direkte ud i naturen. En europæisk undersøgelse fra 2008 viste, at holdningen til at smide affald i naturen er meget forskellig i Norden: Over 80 % af danskerne i undersøgelsen var enige i, at det aldrig kan undskyldes at smide skrald i naturen, mens nederst i undersøgelsen lå bl.a. Finland og Sverige, hvor kun omkring 50% svarede det samme.


Generelt kan man sige, at vores forbrug af produkter og mad er forbundet til mængden af affald. Jo mere vi forbruger, jo mere affald skaber vi. Hvis vi vil mindske brugen af plast, kan det derfor være en idé at skære ned på forbruget af produkter og mad generelt – og især vores forbrug af emballage.


God, dækkende lovgivning er et vigtigt redskab i kampen for mindre skrald i havet. Havstrømme og vind gør, at plastik, smidt ud i en del af verden, kan ende i en helt anden verdensdel, og problemerne med skrald er derfor ikke kun et nationalt problem. Lovgivningen bør således være international. I dag er der rigtig mange forskellig love omkring affald i havmiljøet. De er meget komplekse og dækker både i regioner, lande og også internationalt. Der er dog stadig problemer med at håndhæve loven, dvs. stoppe dem, der ikke overholder reglerne.

 

Affaldshåndtering

Der er forskellige regler for affaldssortering rundt i Norden. Disse regler hjælper os med passe bedst muligt på naturen.

 

Den bedste måde at mindske skrald i havet er dog ved at forbygge, at det overhovedet ender i naturen. Det kan vi bl.a. gøre ved, at vi tænker mere over, hvordan skraldet håndteres i hverdagen: Et stykke slikpapir kan f.eks. opbevares i lommen, indtil man møder en skraldespand. Når man forlader sin siddeplads på stranden eller i naturen, må man sørge for at få alt med sig, så det ikke blæser i havet. Genbrug dine plastikposer og tænk over, hvor meget emballage du bruger. Du kan også melde dig som frivillig til at samle skrald i naturen hos en af mange organisationer, der arbejder for en renere natur.

 

Se filmen lavet af strandrydningsprojektet Ren Kyst, Tromsø, Norge her (på norsk):

 

Logge sisa lohkat eambbo

Bargobihttát

  • Máŋgalágan válljenvejolašvuođat

  • Fáddábargobihttá

    • 1Fáddábargobihttá

      Lag en undersøkelse i klassen over dine klassekameraters holdning til forsøpling av naturen

      • Del klassen inn i grupper som hver for seg undersøker følgende områder: forsøpling av havet, forsøpling av naturen, avfallssortering, gjenbruk og bæredyktig livsstil.  
      • Lag et spørreskema med spørsmål hvor klassekameratene dine skal svare på en skala fra enig til helt uenig.  Eks. Synes du det er i orden å kaste tyggegummi på bakken?
      • Samle resultatene og lag en oversikt over klassens holdninger til spørsmålene.
      • Diskuter resultatene i plenum. Var de overraskende eller som forventet?
    • 2Fáddábargobihttá

      Søk på internett etter miljøvernsorganisasjoner som arbeider med å beskytte naturen fra forsøpling og forurensing.

      • Lag en oversikt over hvordan organisasjonene arbeider både på nasjonalt og internasjonalt plan.
      • Hvilke lover og regler arbeider de for å få på plass? Finnes det noen avtaler og samarbeid mellom de nordiske landene? 
      • Hvilke tips og råd gir de for en mer bærekraftig fremtid?
      • Presenter de forskjellige miljøvernorganisasjonene for klassen og avslutt med noen tips til hva man konkret kan gjøre for å leve mer bærekraftig.
  • Ustitluohkká

    • 1Ustitluohkká

      Følg en nedbrytningsprosess og del den med vennskapsklassen.

      • Sett en frukt og et plastprodukt i en gjennomsiktig boks.
      • Følg nedbrytningsprosessen fra dag til dag og ta bilder for å dokumentere utviklingen.
      • Beskriv prosessen. Er det noen forskjell på frukten og plastens nedbrytningsprosess?
      • Del beskrivelsen og bildene av prosessen med vennskapsklassen. Fikk dere forskjellige resultater?