Teaksta
Video
Spealat ja stoahkan
Gilvu
Jietnabádden
Bargobihttá
Oahpaheaddjebagadus

Oahppanmihttu

{{learningObjectiv.description}}

Bargobihttá lea dál addojuvvon

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentárat

Bargobihttát

{{assignment.Comment}}

Bargobihtáide
print

Madspild i verden

Luohkkáceahkki 8.-10. luohkká Fága Luonddufága Oahppomihttu Luondu ja biras Fáddá Bistevašvuohta Kemiija Fødevarer Šládja Teaksta
Billede 18-08-15 15.42.31.jpg

I dag er vi 7,3 milliarder mennesker i verden, og vores jordklode skal kunne skaffe mad til alle. Verden har lige nu nok mad til alle. Men vi bruger ikke klodens ressourcer godt nok. I dag går 1/3 del af al produceret mad i verden til spilde, som ellers kunne bruges som føde til mennesker.
Produktion af mad kræver mange ressourcer. Der skal bruges vand til dyrkningen og energi til at høste og producere den.  Hvis vi bare lader maden gå til spilde, belastes jordens klima med drivhusgasser og CO2. Vi mister jordens ressourcer og mister vores penge –til ingen verdens nytte. Det kan vi gøre noget ved!
Hvis blot en fjerdedel af den mad, der lige nu går tabt i verden, blev reddet i stedet for, ville det være nok mad til 870 millioner sultne mennesker.
I den vestlige verden er det især hos os forbrugere, at maden går til spilde. I andre dele af verden foregår det største madspild, når maden høstes, produceres og transporteres til forbrugeren. Vi, som bor i den vestlige verden, har derfor en meget vigtig rolle i at mindske madspild.
Derfor skal vi alle tænke mere smart.



Hvordan kan DU kæmpe mod madspild i verden?

  • Tænk over, hvor maden, som du spiser, egentlig kommer fra
  • Pas ekstra godt på, at den mad, der kommer langvejs fra, ikke går til spilde
  • Gå på opdagelse i lokal mad og i årstidernes mad



Vidste du…?

  • En tredjedel af al mad til mennesker går tabt eller til spilde globalt. Det svarer til ca. 1,3 milliarder ton – hvert år
  • Næsten halvdelen af al frugt og grønt, som produceres globalt, går tabt.
  • Mad går tabt eller til spilde gennem hele forsyningskæden; fra dyrkning og produktion af mad til forbruget i vores hjem
  • Madspild koster flere hundrede milliarder kroner og er verdens 3. største CO2 synder
    (Kilde: FN og stopspildafmad.dk)

Logge sisa lohkat eambbo

Bargobihttát

  • Máŋgalágan válljenvejolašvuođat

  • Fáddábargobihttá

    • 1Fáddábargobihttá

       

      Der bliver brugt vand, energi og ofte også sprøjtemidler til at dyrke mad, men 1/3 del af jordklodens mad ryger direkte i skraldespanden – det kan vi gøre noget ved! Skriv mindst tre ting, din klasse kan gøre for at mindske madspild i verden.

    • 2Fáddábargobihttá

       

      Find et verdenskort og hæng det op i klassen. Notér mindst 5 slags råvarer, som du spiser meget af på skolen. Hvor kommer de råvarer fra? Markér på verdenskortet, hvor de råvarer, du har noteret, bliver dyrket.

  • Ustitluohkká

    • 1Ustitluohkká

      Skrivið minst tríggjar matrættir niður, sum hava rávørur frá tykkara landi, og finnið eina mynd av hvørjum rætti. Deilið við vinarflokkin