Teaksta
Video
Spealat ja stoahkan
Gilvu
Jietnabádden
Bargobihttá
Oahpaheaddjebagadus

Vajálduhttán beassansáni?

 

02-10-2015

Bliv Nordisk Sprogpilot - Gratis!

Bliv Nordisk Sprogpilot - Gratis!

Uddannelse af 25 nye nordiske sprogpiloter.

Et gratis kursustilbud til nordiske praktiklærere/øvelsesskolelærere og andre lærere med interesse for det nordiske og med undervisning i et nordisk sprog som modersmål eller fremmedsprog på grundskoleniveau.

 

Kurset afholdes på Voksenåsen i Oslo, d. 12.-16. november 2015.

Projektet er finansieret af: Nordisk Ministerråd og de bilaterale nordiske institutioner, Hanaholmen, Voksenåsen og Fondet for dansk-norsk samarbejde (Lysebu og Schæffergården).

 

En sprogpilot er:

● en lærer, der har fokus på og interesse for nabosprog/ nordiske sprog som fremmedsprog og arbejder med at inddrage det nordiske i undervisningen i grundskolen

● en ressourceperson, der kan hjælpe kolleger med at tilrettelægge nabosprogsundervisning og give gode råd om materialer og metoder

● en praktikvejleder, der kan bidrage til, at nordiske sprog og nordisk litteratur og kultur får en plads i de lærerstuderendes praktik

 

Mål med kurserne/uddannelsen:

Målet med kurserne er, at deltagerne får indsigt i nordiske sprog som nabo- og fremmedsprog og får udviklet en didaktik og metodik til at inddrage det nordiske stof funktionelt i undervisningen i grundskolen – både i modersmålsundervisningen, i undervisningen i nordiske sprog som fremmedsprog og i andre fag.

 

Indhold i kurserne:

Kursusprogrammet tilrettelægges som en vekselvirkning mellem oplæg om nabosprog og nordiske sprog som fremmedsprog, nordisk børne- og ungdomslitteratur, nabosprogsdidaktik og metoder til at undervise i nabosprog og erfaringsudveksling og udvikling af metoder og undervisningsmateriale i tværnationale grupper. I programmet indgår desuden kulturelle arrangementer med et nordisk perspektiv.

Programmet for kurset er under udarbejdelse og vil kunne findes på projektets hjemmeside www.sprogpiloter.org

 

Hvem kan søge:

Grundskolelærere fra et nordisk land, der underviser i et nordisk sprog som modersmål eller fremmedsprog, og som gerne samtidigt fungerer som praktikvejleder/praktiklærer/øvelsesskolelærer for lærerstuderende. I udvælgelsen af deltagere tages der dels hensyn til ansøgernes faglige kvalifikationer og erfaringer som lærer, dels til en jævn fordeling mellem ansøgere fra alle nordiske lande.

 

Hvad koster det:

Kursus og ophold er gratis, men man må selv finansiere transporten.

 

Ansøgningsprocedure:

Ansøgningsskema udfyldes og mailes til projektleder
Lis Madsen, lima@ucc.dk
Tlf. 41897671

Ansøgningsfrist for kurset i 2015 er 10. oktober 2015, men af hensyn til bestilling af fly mv. starter behandling og tilbagemelding til kvalificerede ansøgere 15. september.

Spørgsmål vedr. kurset eller projektet rettes til projektlederen.

 

Du kan læse mere og finde ansøgningsskema her