Text
Video
Spel och lekar
Tävling
Ljudinspelning
Uppgift
Lärarvägledning

Inlärningsmål

{{learningObjectiv.description}}

Uppgiften har delats ut

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Uppgifter

{{assignment.Comment}}

SKAM (lærervejledning)

Årskurs: 7.-10. klass Skolämne: Svenska Tema: SKAM Typ: Lärarhandledning

Formål (til læreren):

Den norske ungdomserie SKAM er en gave til nabosprogs-undervisningen i hele Norden. SKAM har gjort det norske sprog cool blandt nordiske unge og har styrket følelsen af at være en del af et større skandinavisk sprog- og kulturfællesskab. SKAM tager autentiske nærværende problemstillinger op, som nordiske unge kan relatere til. 

 

Titlen SKAM refererer til den skam, mange unge føler over ikke at være perfekte og kunne leve op til egne høje idealer. Instruktøren og manuskriptforfatteren, Julie Andem, har skabt en serie, hvor unge kan spejle sig i karakterer, der ikke er perfekte, og hvor de unge hjælper hinanden med at turde stå ved, hvem de er, og hvad de mener. SKAM blev sendt på NRK fra 2015-2017. Målgruppen var oprindeligt 16-årige piger, men serien har ramt langt bredere og har en stor fanskare i hele Norden.

 

Mennesker trenger mennesker” er et kendt citat fra SKAM, der fint udtrykker seriens centrale budskab om, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab. De unge i SKAM finder styrke i deres venskaber, og de støtter hinanden i at turde være sig selv. “Kvart et menneske er en øy” er et andet centralt citat, der fortæller, at vi mennesker er som øer, der kun kan kommunikere gennem sproget. Vi er nødt til at tale sammen om vores problemer. Det lærer vi af karaktererne i SKAM.

 

 

Forløbets opbygning

Der er forløb med udvalgte klip fra alle seriens fire sæsoner, der sætter spot på nogle centrale problemstillinger. Hver sæson har en hovedperson, som på forskellige måder kæmper med at finde sig selv. Eva i sæson 1 kæmper med at blive et mere selvstændigt individ med egne meninger. Noora i sæson 2 er den selvbevidste moderne feminist med høje idealer, som kæmper med at turde give sig hen. Isak i sæson 3 kæmper med at erkende sin homoseksualitet. Sana i sæson 4 kæmper med at forene sin muslimske tro med at være en norsk ung pige.

 

Hvert forløb er bygget op af fire dele:

  • Mål: Her findes enkle elevhenvendte læringsmål, der hurtigt formidler, hvad det er, eleverne kan lære under forløbet.
  • Før: Her lægges op til aktiviteter, som klæder eleverne på til bedre at forstå teksten, inden de ser eller læser den.
  • Under: Her er de elevopgaver, som retter sig direkte mod selve tekstens indhold eller form (filmklip, skreven tekst eller billeder).
  • Efter: Her er de opgaver, der sætter teksten i perspektiv i forhold til andre tekster, verden eller de unges eget liv.

 

Man kan arbejde med de enkelte forløb i vilkårlig rækkefølge, og det er ikke en forudsætning, at man har set hele serien.

 

 

Til nabosprogsundervisningen 

Alle klip er med norske undertekster. De norske undertekster vælges til i afspilleren:

 

undefined

 

 

I SKAM-forløbene indgår desuden uddrag af dialoger som skreven tekst. Skriftsproget er ofte lettere at fastholde end det flygtige talesprog. Tekst-dialogerne er en god støtte for sprogforståelsen, da de giver eleverne mulighed for at gå i dybden med nabosproget og samtidig få en større forståelse for mønstrene i eget sprog. Forløbene rummer også karakterers korrespondance på Messenger, som er hentet fra SKAM-bloggen og NRK’s hjemmeside. Lad eleverne være sprog-detektiver, der leder efter ligheder og forskelle på ordstilling (syntaks), ord (leksis) og stavning (ortografi).

 undefined 

 

Om sproget i SKAM 

På norsk vægter man lydret stavning fremfor at kigge på etymologien - altså der, hvor ordet stammer fra. Kugle stammer fra det tyske kugel, og derfor skriver man på dansk stadig 'g' i kugle, selvom man ikke kan høre det. Nordmændene staver ordet kule, som er lydret stavning. Hvor danskerne har mange låneord fra engelsk, har nordmændene deres egne oversættelser. Ordet ‘at streame’ på dansk hedder fx ‘å strømme’ på norsk. Norsk har ligesom svensk hårde konsonanter flere steder, hvor dansk har bløde. Det ses i ord som kake/kaka (norsk/svensk), der på norsk og svensk har et hårdt 'k', mens det på dansk skrives kage - altså med den bløde konsonant 'g'. Hvor danskerne kun har dobbeltkonsonanter midt i ord, skriver nordmændene og svenskerne gerne dobbeltkonsonant i slutningen af ord, fx takk.

 

Karaktererne i SKAM har et multietnisk ungdomssprog med slang, som mikser norsk, engelsk og arabisk. Engelske udtryk bliver fornorsket, fx siger Noora til William «Jeg trenger litt space», drengene i The penetrators bliver kaldt en føkkboy, hvor de unge blander engelsk og norsk stavemåde. Ligesom i både Sverige og Danmark tager nordmændene også engelske ord til sig, som de bøjer efter egne staveregler; fx bliver ‘to hook up’ til ‘å hooke’, som ivrigt bliver brugt, når karaktererne har haft intimt samvær uden det behøver at være seksuelt. Selvom serien foregår på Hartvig Nissens skole, hvor børn fra Oslos bedre stillede middelklasses går, så er deres sprog påvirket af det gadesprog, som flere unge med indvandrerbaggrund taler. De unges sprog i SKAM bliver populært kaldt for ’kebabnorsk’, selvom begrebet egentlig er en sociolekt blandt unge med indvandrerbaggrund. Lignende udtryk kender vi som det ikke politisk korrekte udtryk ‘perkerdansk’ i Danmark og ’blattesvenska’ i Sverige. I serien bruger etniske nordmænd arabiske udtryk som halla, som betyder 'hej' eller, som betyder 'træls'.

Logga in för att se mer

Utgivare: Norden i Skolen

Pedagogiska konsulenter : Trine Ferdinand og Dorte Haraldsted