Text
Video
Spel och lekar
Tävling
Ljudinspelning
Uppgift
Facklitteratur
Lärarvägledning

Glömt lösenordet?

 

Inlärningsmål

{{learningObjectiv.description}}

Uppgiften har delats ut

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Uppgifter

{{assignment.Comment}}

Del 2: Hovedlinjer i nordisk samtidslitteratur 1997-2017

Årskurs: Gymnasiala utbildningar Skolämne: Svenska Lärandefokus: Nordisk litteraturförståelse Tema: Nordisk realism Ämnesområde: Danska Typ: Text

2. Indvandrerlitteratur

Den åbne indvandringspolitik, og den officielle indstilling, at Sverige skal være et multikulturelt samfund, skabte allerede i 1980erne og 1990erne grobund for en stærk strømning af litteratur skrevet af de nye svenskere særligt med arabisk baggrund. En udvikling der blev understøttet økonomisk gennem særlige støttepuljer. Særligt fra omkring år 2000 og frem har denne befolkningsgruppe spillet en særdeles fremtrædende rolle i landet som forfattere, skuespillere og filminstruktører. Den mest fremtrædende forfatter i 2000erne var Jonas Hassen Khemiri, der fik en meget succesfuld debut med Ett öga rött fra 2003 (dansk: Et øje rødt, 2004), der beskriver, hvordan hovedpersonen Halin flyder ind og ud mellem sin arabiske og svenske identitet og bevidst performer forskellige identiteter afhængig af, hvilket miljø han befinder sig i.

 

Bogen, og Khemiris forfatterskab i det hele taget, er sat i verden for at vise, at der ikke er tale om et enten/eller, når det handler om identitet, men om et både/og, og at det er vilkår vi i den globaliserede verden er nødt til at tage på os. Det forholder sig således ’kritisk til stereotyper, men overser måske også samtidig nogle fundamentale kulturelle forskelle. En anden markant svensk samtidsforfatter med indvandrerbaggrund er Marjaneh Bakhtiari, der særligt markerede sig med debutromanen Kalla det vad fan du vill fra 2005 (dansk: Kald det hvad fanden du vil, 2005), der handler om en iransk familie, der bor i Malmö. Begge har skrevet dramatik, der behandler samme problemstillinger.

 

Litteratur fra forfattere med anden eller blandet etnisk baggrund så først dagens lys langt senere i Danmark og Finland. Det skyldes til dels manglende økonomisk støtte i form af særlige puljer og uvilje fra forlagene til at yde særlig konsulentbistand, men har også noget at gøre med, at disse nordiske lande ganske enkelt har langt færre indvandrere end Sverige. Så jo færre personer, der findes af en given befolkningsgruppe, des færre forfattere, må være den simple kalkule. Men nok også at åbenheden generelt i Danmark og Norge var mindre end i Sverige.

 

I Finland blev den første udgivelse Ranya El Ramlys (datter af en finsk mor en egyptisk far) succesdebut Auringon asema fra 2003 (svensk: Där solen står högst, 2004), der beskriver en lille families rodløse liv. Familien bor i henholdsvis Indien, Libyen, Egypten og Finland, men uden nogensinde rigtig at føle sig hjemme nogen af stederne. Splittelsen og vanskelighederne ved at leve mellem to kulturer følger hele tiden med.

 

I Danmark skal vi helt frem til 2009 og Lone Aburas’ debut Føtexsøen for at finde en prosaforfatter med blandet dansk-arabisk baggrund (dansk mor og egyptisk far), som beskriver erfaringen med at vokse op mellem to forskellige kulturer i Danmark. Men mange flere stemmer kom til i Danmark i løbet af 2010erne, bl.a. Tarek Omars novellesamling MuhameDANEREN (2011), Hassan Preislers roman Brun mands byrde (2013) og sidst men ikke mindst Yahya Hassans autofiktive digtsamling Yahya Hassan (2013), der blev en af de største litterære sensationer i Danmark nogensinde. Digtsamlingen er solgt i over 120.000 eksemplarer og er nu den digtsamling, der til alle tider har solgt mest i Danmark. Digtsamlingen beskriver Yahya Hassans opvækst i boligbyggeri uden for Århus med mange indvandrere og et liv med bank, religiøs kontrol, stoffer og bandekriminalitet. Den gennemgående konflikt i samlingen kredser om de to næsten uforenlige modsætninger, der rummes i at være en yderst intelligent kunstner in spe, der hurtigt accepteres af det danske litterære miljø, og samtidig være en voldelig og kriminel indvandrerdreng.

 

I Norge blev Khalid Hussain allerede i 1986 den første udgivne indvandrerforfatter med romanen Pakkis, der senere blev fulgt op af romanen Ondt landskap fra 1990 om bandekriminalitet i Oslo, hvorefter der blev stille indenfor dette felt frem til 2008, hvor Roda Ahmed, der har somalisk baggrund, udgav Forberedelsen og Romeo Gill med indisk baggrund udgav Harjeet. Herefter så flere værker dagens lys i 2010erne, ligesom det var tilfældet i Danmark, men omfanget og diversiteten virker større i Norge. I 2010 udkom Noman Mubashirs (pakistansk baggrund) Oslotaner: En bollywood roman og Mala Naveens (indisk baggrund) Desiland, i 2011 Romeo Gills opfølger til Barjeet Ung mann i nytt land og i 2014 Mina Bais Skam (iransk baggrund).

 

De seneste to udgivelser fra 2015 høstede begge roser hos anmelderne. Det var Neha Naveens Stupekontroll, der handler om to søstre med indisk baggrund og Maria Navarro Skarangers Alle utlendinger har lukka gardiner. Sidstnævne vandt den norske forfatterforenings debutantpris i 2015. Hun blev af anmelderen Brunjulf Jung Tjønn karakteriseret som: “En ny, viktig stemme. Hun er bare 20 år. Men du bør ta forfatterdebutant Maria Navarro Skaranger på fullt alvor. Alle utlendinger har lukka gardiner er en debut som vitner om et talent med noe viktig på hjertet”. Skaranger har chilensk baggrund. Bogen blev af anmelderne også sammenlignet med svenske Jonas Hassen Khemiris meget succesfulde debut fra 2003 Ett Öga rött bl.a. pga. sine sproglige kvaliteter, der formår at gestalte indvandrerslang og sociolekter på troværdig og original vis.

 

Det har formentlig være ekstra svært for forfattere med indvandrerbaggrund at slå igennem i de kulturelt og sprogligt set meget homogene nordiske lande. Men sikkert også ekstra svært at leve i disse lande pga. den stærke identitet, der udspringer af den homogenitet, der følger med det forhold, at de nordiske lande ikke har oplevet nogen nævneværdig indvandring i flere hundrede år, før man under opsvinget i 1960erne inviterede tyrkiske gæstearbejdere til at komme og arbejde i Skandinavien. Derimod har indvandring været en helt naturlig del i lande som USA, England og Frankrig siden kolonitiden. Derfor opfattes forfattere med indvandrerbaggrund, der fx lever og bor i New York eller Paris, først og fremmest som kosmopolitiske forfattere, hvor vi i Norden gør meget ud af, at de har indvandrerbaggrund. En måde at nedtone dette forhold på er, som det er foreslået af flere litteraturforskere, at kalde indvandrerlitteraturen eller den multikulturelle litteratur for diaspora-litteratur (diaspora betyder i denne forbindelse en spredning af en befolkningsgruppe rundt omkring i verden), hvilket måske kunne blive en fremtidig fællesbetegnelse.  

 

I USA er normen jo, at man er indvandrer, hvorfor dette i sig selv hverken er nogen nyhed og heller ikke skaber de store spændinger eller kontraster, hvad angår identitet og kulturforskelle. Der er kontrasterne større i Norden mellem de oprindelige homogene befolkninger og de nye indvandrere, og det skaber nogle værker, der er ekstra spændende og potente, hvad angår beskrivelser af kulturmøder, dobbeltidentiteter og konflikter mellem disse meget åbne samfund (fx hvad angår familieliv, ligestilling og seksualitet) og normer og levemåder fra andre dele af verden, der er ganske anderledes.

 

I den forbindelse bør det også nævnes, at vi de seneste år har set værker, der i særlig grad behandler transnational adoption skrevet af nordiske forfattere primært med etnisk sydkoreansk baggrund bl.a. svenske Astrid Trotzigs Blod är tjockare än vatten (1996) og norske Brynjulf Tjønns Kinamann (2011). Ofte i form af autofiktion som fx danske Maja Lee Langvads forfatterskab (2006-2014), hvor særligt Hun er vred fra 2014 skal fremhæves som et vigtigt værk også i nordisk sammenhæng. Værkerne behandler det at leve med en dobbeltidentitet (brun uden på, hvid skandinav indeni, populært sagt) og alle de følelser og al den forvirring, der opstår i kølvandet på, at hovedpersonerne tager tilbage til adoptionslandet i søgen efter deres biologiske forældre.

Logga in för att se mer

Författare: Mads Bunch

Produktionsår: 2017

Illustratör/Foto: Pexel.com

Bilder

pexels-photo-373465.jpeg