Text
Video
Spel och lekar
Tävling
Ljudinspelning
Uppgift
Facklitteratur
Lärarvägledning

Glömt lösenordet?

 

Inlärningsmål

{{learningObjectiv.description}}

Uppgiften har delats ut

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Uppgifter

{{assignment.Comment}}

Penge på lommen

Årskurs: Gymnasiala utbildningar Skolämne: Svenska Lärandefokus: Språkförståelse – skrift (DK, NO, SV) Tema: Nordisk realism Ämnesområde: Danska Typ: Text

Café Blomsten ligger i en lille sidegade. Der er anbragt en række fletstole foran på fortovet. Det er en rigtig café, og ikke som Maggie havde gættet på et værtshus med et prangende navn. Facadeskiltet er håndmalet. Rødt og så står navnet med store guldbogstaver. Det var nok ikke meningen at o’et skulle stå helt så langt fra l’et. Hun står med hovedet tilbage og åben mund for at tage alt ved det smukke skilt ind, så kommer hun i tanke om, at hun må se underlig ud, og skynder sig at gøre noget mere normalt, åbner tasken og griber efter sin pung.

Indenfor står hun mærkeligt midt i rummet og blomstrer, inden hun i en storm beslutter at handle, gør sig så smal hun kan mellem en række tætstående borde og tager en ledig plads foran det store vindue ud mod gaden.

Café Blomsten er tungt indrettet, vissengrønne velourgardiner, på endevæggen hænger et stort spejl i en overdådig ramme med blomsterudskæringer. Maggie har en fornemmelse af, at det hele skal forestille noget, hun ikke ved, hvad er. At tingene står dobbelt og med en for hende tillukket besked. Hun vil løfte de drømme ud af rummet og ind til sig, som hendes datter har drømt her, men hun kan ikke nå. 

For ikke at blive helt svimmel giver hun sig til at læse i menukortet. Alle retterne hedder noget på fransk. Quiche Lorraine. Croque Madame. Navnene kender hun ikke, men hun kender udmærket ingredienserne. Først synes hun det er smukt, abstrakt som at gense sit eget område på et landkort, men så kommer hun i tanke om, at navnene skal udtales, når man bestiller. Hun kan blive nødt til at bede Sofie, som faktisk kan fransk, om at gøre det.

Engang var det Sofie, der med en bestemt mine pegede på en hvilken som helst dims og afkrævede sin mor svar på, hvad ordet var. Det er en skruetrækker, en blomst, et køleskab, det er himlen, en stol, det er en stol, min skat, en stol.

På mange måder lever Sofie den drøm, Maggie har drømt for hende. Hun skulle studere, på sigt tjene sine egne penge og ikke behøve en mand. Men Maggie må have forestillet sig, at drømmen kunne indfries, uden at Sofie blev noget alt for meget andet end hende selv. Nu kan hun ikke undgå at frygte, at studiet forklarer Sofie noget, som hun selv kun uhyggeligt aner, at Sofie kunne slå op i en bog og finde sin mor blottet.

Det sidste år hjemme havde Sofie en tvær kærlighed, der alligevel bød hende at søge Maggie i køkkenet om morgenen.

Hun tog plads på bænken, de røg og drak kaffe, talte eller tav, indtil en af dem cyklede til bageren efter morgenbrød. Med den handling skiltes de, og var skilte indtil den følgende morgen, hvor Sofie igen, vred og søvndrukken, fandt sin plads på bænken, hvorfra hun lod sin mor arbejde for tilgivelsen. Men nu er det tvære ansigt udskiftet med et nyt. Sofie kigger granskende, overbærende på Maggie, som krymper sig under det blik.

Du er klogere end mig, du kommer ikke til at redde dig så mange friller til, sagde Maggie for nyligt til Sofie i telefonen, og Sofie grinede og spurgte, hvor Maggie havde reddet sig det udtryk til. Maggie var nødt til at lægge røret og finde en ordbog for at kunne opklare, hvad frille egentlig betyder.

Udtrykket har hun fra sin egen mor, men efter telefonsamtalen kom hun i tvivl. Var det slet ikke friller til, men griller? Diller? Så kom hun alligevel til at le, selv om hun egentlig var såret. Både over at hendes mors udtryk opløste sig for hende og sikkert aldrig kom tilbage, og over at Sofie hellere ville drille hende med sproget end høre efter, hvad det var, hun prøvede at sige.

 

[...]

 

Nå mor, hvad går du så og laver? Mjah, svarer Maggie. Der er blomsterne. Projektet med hækken som så gik i stå. Sakseklipperen var i uorden. Sakseklipperen, gentager hun og skærer en grimasse. Du ved hvad jeg mener, ja altså hækkeklipperen. Og jeg orkede jo ikke sige det til far. Du kender ham, så vil han lære fra sig. Hvordan man reparerer, hvad smådelene hedder, og jeg er da ligeglad. Men jeg kunne ligesom heller ikke tage den et andet sted hen og få det ordnet. Det ville blive opfattet som højforræderi. Så jeg lod stå til. Det generede mig heller ikke ligefrem at have en undskyldning for ikke at klippe. Egentlig er det jo lige meget, hvad er problemet, hvis den gror. Jeg glædede mig helt til, at far ville sige noget, så jeg kunne spørge ham om det. Hvad problemet egentlig er. Men åbenbart er der ikke noget problem. Jeg tror ikke engang, han har opdaget det. Det er altså grundløst, at jeg har klippet hækken i alle de år. Det var i hvert fald hverken for min egen skyld eller hækkens. Jeg har for resten også læst lidt i den bog, du har givet mig. Freud. Det er altså lidt opblæst. Ved du hvad jeg tænkte på. Hvis Freud skulle forestille at være genial. Jeg tænkte på hvor genial jeg kunne være blevet, hvis bare jeg havde haft tid til at blive det.

Logga in för att se mer

Författare: Asta Olivia Nordenhof

Skrivet år: 2020

Pedagogiska konsulenter : Anne Sofie Skemt Hjuler

Uppgifter

  • 1In i texten
    • Undersök vad Asta Olivia Nordenhofs roman Penge på lommen handlar om samt var och när handlingen utspelar sig. 
  • 2Ned i texten
    • Hur kan förhållandet mellan mamman Maggie och dottern Sofie beskrivas?
    • Hitta markörer som indikerar att Sofie har stigit i den sociala hierarkin jämfört med sin mamma Maggie.
    • Hitta exempel på att Maggie känner sig som en underdog.
    • Vilken roll spelar språket i den sociala positioneringen i textutdraget?
  • 3Ut ur texten

    Den franska sociologen Pierre Bourdieu har definierat olika typer av kapital, vilka är resurser som människor kan ha. Han skiljer mellan ekonomiskt kapital, socialt kapital och kulturellt kapital.

    • Diskutera vilka former av kapital som står på spel i både Nordenhofs och Flygts textutdrag.
  • 4Kreativ övning
    • Gör en intervju med en av dina föräldrar, där du ber dem berätta om sin egen position i förhållande till sina föräldrar och om de tankar de har om din och dina syskons framtid.