Nordisk Råd er en del af det officielle Nordiske Samarbejde, som er et af verdens ældste samarbejder.

Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Danmark, Island, Norge og Sverige blev medlemmer af Nordisk Råd, da Nordisk Råd blev dannet i 1952. Finland blev medlem i 1955, Færøerne og Åland i 1970 og Grønland i 1984.

Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret. Udgangspunktet er, at nordisk samarbejde skal fokusere på områder, hvor en fælles nordisk indsats skaber en merværdi for de nordiske lande og deres borgere. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i verden og er en vigtig medspiller i europæisk og globalt samarbejde. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

Efter Anden Verdenskrig arbejdede datidens politikere/parlamentarikere for et stærkere internationalt samarbejde. Det var i den periode FN blev dannet, Europarådet skabt og de første skridt mod EU taget. Samtidig var der mange drøftelser om et langt tættere nordisk samarbejde. Nordisk Råd blev dannet i 1952 som et resultat af disse.

Det officielle nordiske samarbejde foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder og i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum. I spidsen for Nordisk Ministerråd står samarbejdsministrene, som i henhold til det nordiske samarbejdes aftalegrundlag ”Helsingforsaftalen” bistår statsministrene i nordiske spørgsmål. Nordisk Råd har siden 1952 taget initiativer og været rådgivende og kontrollerende instans i sager, som angår det officielle nordiske samarbejde.

Nordisk Råds medlemmer kaldes for rådsmedlemmer. De er indvalgt i parlamenterne i de nordiske lande, hvorfra de udvælges til Nordisk Råd efter forslag fra de forskellige partigrupper. Danmark, Finland, Norge og Sverige har 20 rådsmedlemmer hver. To af Danmarks repræsentanter kommer fra Færøerne og Grønland, mens to af Finlands repræsentanter kommer fra Åland. Island har syv medlemmer. Der afholdes ikke direkte valg til Nordisk Råd. Rådet har 87 rådsmedlemmer. Nordisk Råd ledes af et præsidium, som består af parlamentarikere fra hele Norden.

Medlemmerne af Nordisk Råd drøfter spørgsmål og det nordiske samarbejdes udvikling med statsministrene en gang om året på et topmøde i forbindelse med Nordisk Råds session. Udover den ordinære session og en temasession, afholder Nordisk Råd faste møder i udvalgene, arbejdsgrupperne og i præsidiet. På de to sessioner tager de nordiske rådsmedlemmer beslutninger om forhold, som Nordisk Råd ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på. Det løbende politiske arbejde i Nordisk Råd sker i udvalg og partigrupper.

På den ordinære session vælges desuden præsidenten, vicepræsidenten og medlemmerne af Præsidiet for det kommende år. Præsidentskabet roterer mellem landene hvert år. Den ordinære session afholdes i det land, som har præsidentskabet for Nordisk Råd. Temasessionen, som afholdes hvert forår, afholdes i det land, som har formandskabet for Nordisk Ministerråd. I hvert præsidentskab er der skrevet et præsidentsprogram, som sætter retningen for Nordisk Råds arbejde.

Udover præsidiet består Nordisk Råd af fagudvalg, arbejdsgrupper som fx grænsehindringsgruppen og budgetordførergruppen samt af to komiteer: Kontrolkomiteen og valgkomiteen. Nordisk Råd betjenes af et sekretariat, som sammen med Nordisk Ministerråds sekretariat er placeret i København. Desuden betjenes Nordisk Råd også af Sekretariatskollegiet. Sekretariatskollegiet består af de nationale delegationssekretariater i de nordiske parlamenter, partigruppesekretariaterne, Ungdommens Nordisk Råd og Nordisk Rådssekretariat.

Hvad laver Nordisk Råd?

Præsidiet

Nordisk Råds Præsidium er det øverste besluttende organ mellem de årlige møder, sessionerne, og kan træffe beslutninger på rådets vegne. Præsidiet leder og koordinerer arbejdet mellem rådets forskellige organer, har ansvaret for overordnede politiske og administrative spørgsmål, udarbejder organisationsplaner og budgetter og varetager overordnede udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Præsidiet består af 15 medlemmer samt en præsident og en vicepræsident.

Nordisk Råds fagudvalg

Det løbende politiske arbejde i Nordisk Råd sker i fagudvalg og partigrupper. Alle politiske spørgsmål bortset fra udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er Præsidiets ansvar, behandles i et af rådets fagudvalg. Nordisk Råds udvalg har op til 18 medlemmer inklusive ordførerskabet, som består af en ordfører og en viceordfører. Udvalgsmøderne er ikke offentlige. Konferencer og seminarer er dog ofte åbne for andre end medlemmerne og særligt indbudte. Ét af de redskaber, som medlemmerne i Nordisk Råd har, er at fremsætte medlemsforslag. Præsidiet og udvalgene (ét eller flere sammen) kan også fremsætte forslag. De kaldes præsidie- eller udvalgsforslag. Hvis Kontrolkomitéen fremsætter et forslag, så hedder det et komitéforslag. Hvis partigrupperne fremsætter forslag, så hedder det et medlemsforslag.

Nordisk Råds udvalg, pr. december 2022:

Udvalget for Kundskab og Kultur

Dette udvalg arbejder med emner og sager der berører kultur, forskning og uddannelse, grund- og sekundærskole, voksenuddannelse og folkeoplysning - herunder sager om sprogsamarbejde, nye medier, kompetenceudvikling og innovation i uddannelserne.

Udvalget beskæftiger sig også med civilsamfundet og de frivilliges kræfter og arbejde, idet de to faktorer spiller en væsentlig rolle i et demokratisk velfærdssamfund. Idræt, sprog, film og medier, almen og mangfoldig kunst og kultur, samt børne- og ungdomskultur hører også under udvalget for Kundskab og Kultur i Nordens arbejdsområder.

Udvalget for Holdbart Norden

Dette udvalg arbejder med emner og sager, der berører miljø- og naturbeskyttelse, naturressourcer – herunder udnyttelse af naturressourcer inden for jordbrug, fiskeri og skovbrug. Klimaspørgsmål er også en vigtig del af arbejdet – herunder konsekvenserne af klimaforandringerne, som især berører de nordligste områder af Norden. Eksempelvis Grønland med den smeltende indlandsis, men som også har globale konsekvenser i form af eksempelvis klimaflygtninge. Forbrugerrettigheder, fiskeriforvaltning, landbrugspolitik, levnedsmidler, atomsikkerhed, biologisk mangfoldighed og bæredygtighed er emner og temaer, som Udvalget for et Holdbart Norden også beskæftiger sig med. Arbejdet handler om nordiske og globale udfordringer og løsningsmodeller inden for ovennævnte områder.

Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden

Dette udvalg beskæftiger sig med emner og spørgsmål som vedrører arbejdsmarked og arbejdsmiljø, næring, handel og industri, energi, bekæmpelse af grænsehindringer, transport og transportsikkerhed. Det nordiske samarbejde handler i høj grad også om den frie bevægelighed indenfor arbejdsmarkedet. Bekæmpelse af grænsehindringer gør det nemmere for borgerne at tage uddannelse og arbejde på tværs af grænserne. Desuden behandler udvalget spørgsmål inden for finans- og økonomisk politik – herunder rammevilkårene for forskning, produktion og handel og i forlængelse af dette, fri bevægelighed på markederne i Norden. Regional- og strukturpolitik, kommunikation og IT er også under Udvalget for Vækst og Udvikling i Nordens arbejdsområder.

Udvalget for Velfærd i Norden

Dette udvalg for Velfærd i Norden har fokus på den nordiske velfærdsmodel. Udvalget arbejder på at finde holdbare økonomiske løsninger, som også er bæredygtige. Udvalget beskæftiger sig med emner som omsorg for børn, unge og ældre, funktionshindringer samt alkohol, narkotika og misbrugsspørgsmål. Også emner som ligestilling, borgerrettigheder, demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af kriminalitet er på agendaen. Integration, migration og flygtninge hører ligeledes under dette udvalg sammen med boligpolitik og oprindelige folks vilkår i Norden.

Presentation av de olika partigrupperna i det Nordiska Rådet:

Den Socialdemokratiske partigruppe

Den Socialdemokratiske Gruppe er en af Nordisk Råds største partigrupper og består af repræsentanter fra de socialdemokratiske grupper i alle de nordiske lande og Færøerne, Grønland og Åland.

Midtergruppen

Midtergruppen i Nordisk Råd består af medlemmer og suppleanter som tilhører centrumliberale, grønne og kristendemokratiske partier fra de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland

Den Konservative gruppe

Den Konservative Gruppe har medlemmer fra syv nationale medlemspartier i de fem nordiske lande og fra Færøerne, Grønland og Åland.

Nordisk Frihed

Gruppen for Nordisk frihed i Nordisk Råd samler medlemmer og suppleanter fra Danmark, Finland og Sverige. Gruppen understøtter frihed, demokrati og ideen om uafhængige nationalstater.

Nordisk Grønt Venstre

Partigruppen Nordisk grønt venstre i Nordisk Råd består af medlemmer og suppleanter som tilhører et venstreparti fra de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Gruppen har medlemmer fra otte partier i Norden.

Uden partigruppetilknytning

Foruden de 4 partigrupper, er der rådsmedlemmer der ikke er tilknyttet en partigruppe.