1. Opbyg slidstærk lærer-relation

Fysisk distance og forskelligeartede skolerutiner (herunder skoleskema, normer, traditioner, tidszoner) gør, at man har lettere ved at glemme, misse og nedprioritere hinanden i en travl skolehverdag på trods af et aftalt venskabsklassesamarbejde - ude af syne, ude af sind. En vigtig del af opstartsfasen for lærere er derfor at blive en del af hverandres bevidsthed. Det vil sandsynligvis både være hyggeligt, interessant og lærerigt, og samtidigt en meget vigtig investering i den dag, hvor udfordringer skal overvindes sammen i hvert sit klasseværelse.

Hvad kan man gøre som lærer?

• Aftal et møde over Facetime/Skype og drik en kop kaffe, mens I snakker de mange spændende ideer, tanker og planer igennem.
• Bliv facebookvenner og en del af hverandres feed/bevidshed - lær hinanden lidt at kende.
• Hold løbende kontakt - også inden klassernes samarbejde påbegyndes.

2. Brug ekstra tid i forberedelsesfasen

Et transnationalt venskabsklasseforløb stiller større krav til koordinering, struktur og forventningsafstemning mellem lærere. Fysisk afstand, sproglige udfordringer og forskelligeartede skolerutiner gør det sværere at mikrokoordinere i dagligdagen, hvorfor klare og nedskrevne aftaler om tidspunkt for samarbejde, estimeret tidsforbrug, fokusområder og læringsmålsætninger, mv. må formuleres og drøftes grundigt fra start - grundigere end man plejer. Alt dette for at undgå senere frustration.

3. Forbered dig på at det går galt  

Et venskabsklasseforløb vil med stor sandsynlig byde på situationer, hvor tingene går helt galt, og hvor du som lærer vil opleve frustration. Forbered dig på dette og hav en handlingsplan klar. Har du f.eks. din nordiske kollegas direkte telefonnummer, hvis du står i en akut situation - og kan du ringe til udlandet uden at telefonregningen eksploderer?

Lav også en forventningsafstemning med dine elever. Forbered dem på, at transnationalt samarbejde formentligt vil byde på udfordringer, uanset hvor godt man forbereder sig - og at det er normalt. På den måde kan du opbygge elevernes tolerance overfor ventetid, diverse IT-problemer mv., hvorved det samlede forløb forløber mere gnidningsfrit. 

4. Udvælg gode kommunikationsplatforme 

Den fysiske afstand mellem to nordiske kolleger besværliggør mikrokoordinering, småplanlægning og smalltalk i hverdagen. Et transnationalt samarbejde stiller derfor større krav til håndtering og afprøvning af kommunikationsplatforme. 

Overvej, hvordan I vil kommunikere sammen synkront:

• mobiltelefon, Facetime, Skype, e-post…?

Overvej, hvor I vil dele filer og materiale om forløbet asynkront/synkront:

• Google Docs, fælles dropboxmappe, Facebookgruppe, padlet, e-post eller måske en kombination af flere?

5. Tænk over gruppeinddeling 

I et venskabsklasseforløb er det oplagt at lade elever arbejde sammen i mindre transnationale grupper. Inddelingen af eleverne i grupper på tværs af klasserne kan drille, da der ofte opstår et behov for at korrigere grupperne i sidste øjeblik (to elever er syge, én skal til tandlæge etc.). 

Tænk over følgende: 

• Hvordan grupper kan ændres i sidste øjeblik 
• Hvordan denne ændring kommunikeres lærere og klasser imellem 
• Hvordan modparten tilkendegiver, at han/hun har registreret ændringen 

Overvej hvilke værktøjer, der skaber bedst mulighed for at ændre gruppesammensætning. Er det et fælles Google Docs-dokument, facebookgruppe, padlet - måske suppleret med en live-videochatsamtale, som konstant forbinder det ene klasseværelse med det andet og som kører fra en PC stående på lærerens bord?  

6. Lad en oversigt med e-tiviteter holde kursen 

Når elever samarbejder på tværs af landegrænser i et virtuelt læringsrum, så øges behovet for at tydeliggøre, hvornår og hvordan man gør hvad - og hvor man er på vej hen. Med andre ord behovet for en tydelig forståelse af, hvor man er i processen og hvorfor. 

En god fælles oversigt over, hvilke læringsaktiviteter (af Gilly Salmon også benævnt som e-tiviteter) der skal finde sted sørger for dette. Oversigten skal være tilgængelig for eleverne gennem hele forløbet - enten digitalt eller i trykt form. Oversigten skal vise, hvad, hvornår, hvorfor, hvordan og med hvem det kommende arbejde skal foregå. 

Velforberedte styrende e-tiviteter hjælper med at holde samarbejdsforløbet på rette kurs, således at du som lærer får frigjort din tid til andet. 

7. Hold det simpelt

Et tværnationalt samarbejdsforløb med nogle man ikke kender - sågar digitalt og på tværs af nabosprog - er udfordring nok i sig selv. Så når du planlægger dine læringsaktiviteter kan det være en god idé at starte med at kompleksreducere:

• planlæg få aktiviteter (og forvent, at det tager længere tid end normalt)
• oplægget må være kortfattet og motiverende
• vælg hellere kort tekst/film end lang
• måske videoproduktion, essayskrivning og podcast ikke behøver foregå samtidigt!

8. Lad eleverne lære hverandre at kende

At samarbejde med elever i et andet land er næsten en garanti for glade elever i din klasse. Børn og unge er oftest meget motiverede og spændte i forbindelse med venskabsklasseforløb.

Sørg for, at dit undervisningsoplæg giver plads til, at eleverne lærer hverandre lidt at kende, inden det faglige indhold tager over. De vil det gerne. Giv dem mulighed for at videochatte med hinanden. Eleverne kaster sig bare ud i det → gemmer sig sjældent bag tekstchat. Typisk vil de hurtigt høre dig, om ikke de kan få lov til at besøge hinanden.

Læringspotentialerne i et transnationalt samarbede står mål med elevernes begejstring. Mødet med “de andre” giver helt nye perspektiver på egen praksis, og dine elever vil fx i mødet med et andet nabosprog begynde at reflektere over, hvordan deres eget sprog egentligt er skruet sammen (jf målsætninger om sproglig bevidsthed).

9. Medtænk læreplanmål i venskabsklassesamarbejdet 

Et venskabsklasseforløb i et transnationalt læringsrum behøver ikke være merundervisning og merarbejde. Medtænk i stedet relevante mål fra læreplanen i forløbet og erfar, hvordan mødet med det andet sprog, den anden kultur, de andre ideer etc. reelt fungerer som et stort spejl, I får holdt op foran jer med det resultat, at I får mulighed for at se jer selv, jeres eget sprog, jeres egne normer etc. på en helt ny måde.

10. Lærerrelationen kan være en langtidsinvestering

Et vellykket venskabsklasse-samarbejde kan være starten på en lang række af gode oplevelser i klasseværelset. Tænk din nye internationale kollega som en langtidsinvestering og hold fast i hinanden. Optimer jeres forløb og lær af jeres erfaringer fra gang til gang. Måske samarbejdet med fordel kan udvides til flere fag også - fx et tværfagligt forløb med andre faglærere også?