Nordens dag 2023 nærmer sig med stormskridt. Vi har forberedt os med en ordentlig pakke til gymnasiet, som gør jer klogere på det officielle nordiske samarbejde. I får også mulighed for at udspørge Nordisk råds medlemmer live i vores skolechat.
70 år med nordisk samarbejde - hvad vil I spørge Nordisk Råds parlamentarikere om?
Nordens dag fejres hvert år den 23. marts. I år fejrer Nordisk råd desuden sit 70-årsjubilæum, og det gør vi opmærksom på ved at arrangere en nordisk skolechat for gymnasieklasser! Det bliver ikke hvilken som helst skolechat, men en hvor skoleklasser faktisk får mulighed for at tale med politikere fra Nordisk råd.
Arrangementet står på i en time, og hver chat varer fem minutter, så begynd allerede nu at fundere over, om der er noget særligt, I vil spørge vores nordiske parlamentarikere om!
Hvilken retning vil fremtidens Norden gå i?
Måske finder klassen inspiration til skolechatten i det kommende undervisningstema "Fremtidens Norden og EU"? I temaet tages eventuelle dilemmaer op, som kan opstå mellem det nordiske samarbejde og EU-samarbejdet, da alle nordiske lande ikke er medlemmer af EU. Undervisningsmaterialet er rettet til gymnasieklasser og findes her.
Fire spørgsmål til nordiske politikere
I forbindelse med Nordisk råds 70-årsjubilæum har Norden i Skolen udarbejdet et interviewmateriale med medlemmer fra Nordisk råd og Ungdommens nordiske råd. Se, hvad vores parlamentarikere har af tanker om nordisk samarbejde, hvilke spørgsmål de anser for at være aktuelle, og hvordan samarbejdet påvirker de unge i Norden. Vi har også en ny, fordybende tekst om Nordisk råd og hvordan de arbejder, hvilke udvalg der findes og hvilke partier, der for tiden sidder i rådet.