Eva Theilgaard BrinkDenne undersøgelse skal belyse, hvordan internordisk kommunikation foregår blandt unge nordboere, der har brug for at kommunikere med andre nordboere, der taler et nabosprog. Den belyser dermed, hvordan man tilegner sig nabosprogskompetence, og de strategier, der succesfuldt gøres brug af. Projektet er en pilotundersøgelse og skal derfor vurdere, om der er grundlag for en større undersøgelse af unges nabosprogskommunikation i praksis.

Helena Berglund & Sine SværdborgI Jeg heter det jag hedder blev teaterøvelser brugt som tilgang til nabosprogsundervisning. Målet er at inspirere undervisere i Norden til en anderledes og fysisk tilgang til nabosprogstilegnelse.

Tore KristiansenOrd som i dansk, svensk og norsk er de samme, kan lyde helt forskelligt i tale selv om de ser ret ens ud i skrift. Teksten sammenligner de tre sprog og gennemgår de vigtigste eksempler på hvordan ordenes form i tale henholdsvis svarer til og adskiller sig fra ordenes form i skrift. Formålet er ikke at lære at udtale ordene på nabosprog, men at lære om forholdet mellem lyd og skrift i de tre nabosprog. Styrkelse af den type kundskab kan – som supplement til udvikling af vane og vilje – bidrage til at fastholde den skandinaviske nabosprogsforståelse.

Frans GregersenForholdet mellem de nordiske sprog har været genstand for diskussion og videnskabelige undersøgelser siden 1953 og interessen er ikke falmet i dag. I denne artikel sammenstiller jeg den måde man stiller spørgsmålet om Nordens sproglige enhed på og de svar man så får. Og jeg forsøger at forklare at der samtidig er relevante forskelle mellem de nordiske sprogsamfund som samfund. Artiklen retter sig mod alle ungdomsuddannelser og er forsynet med opgaveforslag.