Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Læringsmål

{{learningObjectiv.description}}

Opgaven er nu afleveret

{{assignment.Index}} {{assignment.Type}}

Kommentar

Opgaver

{{assignment.Comment}}

Gå til opgaver
print

Elektricitet i 100 år

Klassetrin 7.-10. klasse Fag Naturfag Læringsfokus Teknologi og produktion Tema Energiforbrug Emne Elektricitet Type Tekst
100aar.JPG

 

I dag er det svært at forestille sig hvordan verden ville se ud, uden elektricitet som let og tilgængelig energikilde. Men faktisk er det ikke mere end ca. 100 år siden, at man fandt ud af at producere elektricitet, der kunne bruges i boligen og i virksomhederne. Indtil da brugte man stearinlys og petroleumslamper til belysning. Man vaskede tøj i hånden. Man gjorde rent med koste og klude i stedet for støvsugere. Strygejernet blev varmet op med koks og man købte ofte ind, for maden kunne ikke holde sig uden køleskab og fryser.


Elektricitetens betydning


Fra de første elektricitetsværker så dagens lys i Norden i starten af 1900 tallet skulle der kun gå ganske få ti år, før almindelige mennesker også begyndte at have adgang til elektricitet. I boligerne primært til belysning og på gårde til kornkværne. I starten var elektricitet noget, der primært fandtes hos familier, der boede i byerne, og der var ikke så mange apparater, der brugte elektricitet dengang. I løbet af 1920’erne blev større og større områder elektrificeret og i hele Norden var udbredelse af elektricitet en afgørende faktor for industrialiseringen af samfundet. På den måde har elektricitet bidraget til en af de største samfundsomvæltninger, som menneskeheden har været udsat for. I 2010 er elforbruget i verden øget med ca. 70 procent siden 1990 og øgningen fortsætter med næsten uformindsket styrke efterhånden som tredje verdens lande langsomt også bliver industrialiserede og mere velstående.


Store forskelle


Elforbruget pr. husstand er meget forskelligt alt efter hvilket nordisk land man bor i. Det hænger sammen med mange ting, men der er ingen tvivl om at prisen har været en afgørende faktor i udviklingen af elforbruget. Herunder kan du se gennemsnitstal for elforbruget i fem nordiske lande:

undefined

 

Det er selvfølgelig grove tal. Det har stor betydning, hvilke energivaner man har, og hvor stor boligen og familien er – og i tallene herover indgår også al den energi, der går til at producere stort set alt fra fjernsyn til blyanter, sko og tøj. Unge mellem 13 og 19 år bruger i øvrigt hver især omkring 20 procent mere elektricitet end voksne.

Login for at se mere

Opgaver

  • Multiple choice

  • Temaopgave

    • 1Temaopgave

       

      Beskriv elektricitetens historie. Hvornår blev den indført? Hvor kom den først, og hvad blev den brugt til i starten? Find meget gerne nogle billeder på nettet, der viser, hvordan byerne så ud, før elektricitet blev indført og efter. I dag er el-ledningerne igen forsvundet fra gadebilleder. Hvor er de blevet af?


    • 2Temaopgave

       

      Hvordan har produktionen af elektricitet ændret sig siden indførelsen omkring år 1900? Hvor kommer elektriciteten fra i dag?

    • 3Temaopgave

       

      Skriv en historie, hvor du bor i en by for 100 år siden. Det er den første dag, hvor der kommer elektricitet, og I har fået en elektrisk pære, der kan lyse uden, at I behøver at tænde ild. Hvad tænker du? Har du en ven i byen, som du snakker med om, hvad elektricitet mon er for noget, og hvad det mon kan bruges til i fremtiden? Hvor meget tror du, man kunne forestille sig dengang om den verden, vi har i dag? Hvor meget mon vi kan forestille os om verden om hundrede år?

  • Venskabsklasse

    • 1Venskabsklasse

       

      Lav en film, hvor I prøver at have en skoledag, som den så ud for 100 år siden – før der kom elektricitet, og send den til din venskabsklasse. Hvordan mon skoledagen var? Hvad gjorde man om vinteren, når der ikke var elektrisk lys?