Lærere, der underviser i dansk, historie eller samfundsfag, kan i skoleåret 23/24 komme på gratis fagseminar med fokus på undervisning i det nordiske fagstof i fagene.
Seminarerne er muliggjort af, at Danmarks Lærerforening som del af et samarbejde med Foreningerne Norden, Dansklærerforeningens folkeskolesektion og Foreningen af lærere i historie og samfundsfag har fået en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
På seminarerne præsenterer en række faglige eksperter deres viden om nordiske perspektiver med konkret vejledning til at arbejde med den nordiske dimension i undervisningen i dansk, historie og samfundsfag.
Der vil desuden være en introduktion til undervisningsplatformen Norden i skolen, som er en gratis ikke-kommerciel og uafhængig undervisningsplatform, som for nyligt er blevet relanceret med en række nye undervisningstemaer, som gør det nemmere for lærere at arbejde med den nordiske dimension i undervisningen.
Seminar for dansklærere
Seminaret målrettet dansklærere om nabosprogsdidaktik og nordisk litteratur i undervisningen har fokus på den nyeste viden om nabosprogsdidaktik præsenteret af lektor Torben Mundbjerg, og om hvordan litteratur i nabosprogsundervisningen åbner op for mange muligheder ved lektor Ellen Birgitte Johnsrud.
Du får mulighed for at deltage i workshops med Stefan Åge Hardonk Nielsen, sprogpilot og projektleder på Atlantbib, og Marianne Flodgaard Schöttel, sprogpilot og lærer.
Dagen slutter af med den fabelagtige børnebogsforfatter Stian Hole, som giver os et indblik i den nordiske billedbogs uendelige univers.
Seminaret om nabosprogsdidaktik og nordisk litteratur i undervisningen holdes to steder i landet:
- 25. september kl. 9.30-15, Godsbanen, Aarhus
- 15. januar kl. 9.30-15, Vartov, København
Seminar for historie- og samfundsfagslærere
Seminaret målrettet historielærere og samfundsfagslærere om undervisning i nordisk historie og samfundsforståelse har fokus på, hvordan den historiske og samfundsmæssige udvikling i Danmark afspejler udviklingen af det nordiske fællesskab og samhørighed - såvel politisk, værdimæssigt som kulturelt.
Lektor Rasmus Glenthøj fortæller bl.a. om en dramatisk og lidt overset historie om kampen for et forenet Skandinavien, som omfatter statskup, krig og bortførelse af den danske kongefamilie.
Professor Klaus Petersen retter blikket mod den nordiske velfærdsmodel, som har gået sin sejrsgang rundt i verden og forklarer, hvordan er vi kommet dertil.
Endelig sætter kulturformidler Rasmus Welling fokus på, hvordan man i undervisningen kan arbejde tværfagligt med kilder og historiebrug i en nordisk kontekst.
Seminaret om undervisning i nordisk historie og samfundsforståelse holdes to steder i landet:
- 22. januar kl. 9.30-15, Vartov, København
Tilmelding og deltagelse
Tilmelding til seminarerne foregår på Danmarks Lærerforenings hjemmeside.
Deltagelse er gratis og omfatter frokost og øvrig forplejning. Der ydes ikke refusion for transport og eventuel vikardækning. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.