Tekst
Video
Spil og leg
Konkurrence
Lydindspilning
Opgave
Faglitteratur
Lærervejledning

Glemt password?

 

Om finsk

Sprog: Finsk

Antal talere: Ca. 5,5 millioner

Eksportord: Sauna, sisu, rapakalja, rapakivi

Hilseord: Hei, hyvää päivää, moi

Svært at sige: Yksikseskös yskiskelet, itsekseskös itkeskelet? (Hoster du helt alene, græder du helt alene?)

 

Generelt om finsk

Finsk tales hovedsageligt i Finland og er modersmål for ca. 4,9 mio. finner (ca. 90 %). Finland har to officielle sprog; finsk og svensk (svensk er modersmål for omkring 300.000 finner - 5,3 %). Uden for Finland er finsk en af Sveriges officielle mindretalssprog. Der er ca. 700.000 mennesker i Sverige, som har finske rødder, og halvdelen af dem taler finsk. Der findes også finske mindretal i Norge, Rusland og Estland.

 

Finsk tilhører den uralske sprogfamilie. Sproget er tæt knyttet til estisk og samisk og er ikke relateret til de øvrige nordiske sprog.
Finsk skriftsprog har udviklet sig relativt sent. Først efter Reformationen blev de første trykte tekster udgivet - mest religiøse tekster, love og regler. Den politiske og idehistoriske udvikling i 1800-tallet skabte nye forudsætninger for sprogudviklingen. Ifølge en sprogforordning i 1863 skulle det finske sprog i løbet af 20 år blive et alment sprog sidestillet med svensk.

 

Særlige kendetegn ved finsk grammatik

Finsk grammatik adskiller sig væsentligt fra de nordiske sprog. Finske ord har intet køn og heller ikke ubestemte og bestemte former. F.eks. anvendes ordet hän (3. pers. ental) til både han og hun.

Finsk er et såkaldt agglutinerende sprog, dvs. et sprog, hvor ord har forskellige betydninger, når en mængde endelser føjes til stammen. Verberne bøjes i person, ental og flertal, samt tider og stemninger. Ordstillingen er meget fri i forhold til mange andre sprog.

 

Skrift og udtale

Alfabetet består af 29 bogstaver:

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Å Ä Ö

 

Bogstaverne b, c, f, q, w, x, z, og å forekommer imidlertid ikke i ord, som udspringer af finsk. Lyden x skrives sædvanligvis med bogstaverne ks og anvendes kun i svenske navne eller låneord fra andre sprog.

 

I skrift og udtale repræsenterer et bogstav typisk en lyd. Lange og korte vokaler forekommer ikke, men en lang a-lyd skrives med aa. Selv konsonanterne forekommer enkle; f.eks k og dobbelt kk. Trykket er altid på første stavelse af ordene.

 

Ordforråd

Det finske ordforråd vokser både gennem nye ord og låneord. Låneord fra andre sprog (tidligere baltisk, svensk og russisk, i dag også engelsk) er normalt tilpasset finsk udtale (glas - lasi, post - posti, klokker - lukkari). På grund af en lang fælles historie med Sverige er antallet af låneord fra svensk til finsk størst med ca. 4.000. Antallet af finske låneord i svensk er betydeligt mindre, men nogle eksempler er poika - en pojke (dreng) og kenkä - en känga (støvle).

 

Mange nye ord er skabt med finske ord som stamme. I stedet for bibliotek blev ordet kirjasto skabt af ordet kirja, en bog. Telefon hedder på finsk puhelin og ordet kommer fra verbet puhua – at tale. For mobiltelefon skabtes først ordet matkapuhelin, direkte oversat en rejsetelefon. Det blev dog hurtigt erstattet af et andet forslag: kännykkä - efter ordet känny, som er en form af ordet käsi, en hånd.

 

Eksempel på agglutinerende sprog:

Juoksentelisinkohan?
= Jeg spekulerer på, om jeg eventuelt kunne løbe lidt omkring?

 

Et velkendt, drilsk eksempel er en sætning på to ord, som kan have hele 9 forskellige betydninger:

1. Kuusi palaa = En gran brænder (f.eks. et juletræ i flammer)
2. Kuusi palaa = Grantræet vil vende tilbage (f.eks. gran som byggemateriale)
3. Kuusi palaa = Nummer seks brænder (6 = kuusi)
4. Kuusi palaa = Nummer seks vil vende tilbage (hvis man f.eks. hentyder til fodboldspilleren nr. 6)
5. Kuusi palaa = Seks af dem brænder (f.eks. seks af områdets 10 huse er i flammer)
6. Kuusi palaa = Seks af dem vil vende tilbage (f.eks. 6 ud af 10 mennesker, der netop har forladt stedet)
7. Kuusi palaa = Din måne brænder (kuu = en måne, suffikset si = din)
8. Kuusi palaa = Din måne vil vende tilbage
9. Kuusi palaa = Seks stykker (et stykke = pala, + a = endelse for partitivformen)

 

Et eksempel på et ord uden konsonanter:
Hääyöaie (en bryllupsnatsplan)

 

Lange sammensatte ord er hyppige - hvilket kan være forvirrende, hvis man fortolker ordet forkert:
Aamupalaverihuone
Aamu-Palaveri-huone = morgen-møde-lokale
Aamupala-veri-huone = morgenmad-blod-lokale

 

Sammenlign sprogene

Denne tekst er oversat til alle nordiske sprog. Find ligheder og forskelle ved at klikke rundt på siderne om sprogene. Her er den finske version:

Ruotsalaiset, norjalaiset ja tanskalaiset ymmärtävät toisiaan melko hyvin. Islanti tuottaa kuitenkin vaikeuksia, vaikka se muistuttaakin tuhansia vuosia sitten puhuttua muinaisskandinaavin kieltä. Islannin lähin sukulaiskieli on fääri, mutta kielet eivät ole keskenään niin samanlaisia, että islantilainen pystyisi ymmärtämään färsaarelaista täysin ongelmitta.

Suomen kieli muistuttaa viroa, mutta sillä on yhteisiä piirteitä myös saamen kielten kanssa. Sekä suomen että saamen kielessä pystyy esimerkiksi muodostamaan pitkiä sanoja lisäämällä sananvartaloon taivutuspäätteitä. Pitkien sanojen suhteen grönlannin kieli on kuitenkin aivan omaa luokkaansa - yhteen grönlannin kielen sanaan mahtuu muunkielisen lauseen verran asiaa.

Billeder

flag-160481_960_720.png