Nordisk skolechat er en banebrydende og sjov måde for nordiske skoleelever at møde hinanden på. Chatbegivenheden giver eleverne en unik mulighed for at øve sig i at forstå ligheder og forskelle mellem nabosprogene dansk, norsk og svensk. Den nordiske kontekst tilbyder undervisningen en international dimension og gør, at eleverne i mødet med andre jævnaldrende i Norden får mulighed for at forholde sig til sig selv, sit eget sprog, sine egne værdier etc. på en ny måde.
Skolechatten er en rotationschat, som giver elever mulighed for at snakke med andre elever i Norden i en tilfældig orden. På skærmen vil der være to chatvinduer – man ser sig selv i det ene og en tilfældig udvalgt nordisk elev i det andet. Alle skoleelever i Norden kan være med – gratis!
Tilmeld din klasse til skolechat for folkeskolen
Tilmeld din klasse til skolechat for gymnasiet
Hvordan deltager jeg i Nordisk skolechat med min klasse?
- Tilmeld din klasse til det tidspunkt, I vil deltage, ved at klikke på tilmeldingsknappen til højre for arrangementet. Alle arrangementer finder du på siden for Nordisk skolechat.
- Log ind på skolechatten på det aktuelle tidspunkt. Kontrollér på forhånd at alt udstyr virker og vær opmærksom på at afmarkere eventuel blokering.
Hvordan logger eleverne ind på Nordisk skolechat?
Eleverne logger ind med et elev-login, som står i bekræftelsesbeskeden som sendes ud ved tilmelding til et arrangement. Du kan også finde den under "min profil". Dette elev-login kan anvendes af alle dine elever.
Hvordan framelder vi os en chatrunde?
Hvis du vil framelde din klasse et arrangement, kan du gøre det ved at klikke på linket, som står i bekræftelsesmailen, du fik, da du tilmeldte klassen. Opdatér siden og kontrollér at din klasse ikke længere står som tilmeldt blandt arrangementets tilmeldte klasser.
Tekniske krav
- Brug Firefox eller Google Chrome som browser (Safari på Ipads)
- Computer og tablets med kamera/webcam og mikrofon
- Vi anbefaler, at eleverne bruger høretelefoner
God opførsel - gode oplevelser
Nordisk Skolechat skal skabe gode oplevelser og nye venner – ikke det modsatte. Norden i Skolen kræver derfor, at alle elever behandler hinanden ordentligt og taler respektfuldt til hinanden. Vi anbefaler, at man har en grundig diskussion om god opførsel på nettet (netetik) i klassen, inden man går i gang med Nordisk Skolechat. Snak for eksempel med dine elever om, at de ikke bare repræsenterer sig selv, når de snakker med elever fra andre nordiske lande, men at de også er ambassadører for hele deres skole, by og land.
Hvis en elev opfører sig upassende under chatten, kan man anmelde dette ved at klikke på knappen ’Anmeld’, hvorefter man kan angive årsagen til anmeldelsen. Herefter blokkeres den anmeldte elev, samtidigt som en mail sendes til den pågældende elevs lærer med oplysninger om anmeldelsen. I anmeldelsen vedhæftes også fem billeder fra chatseancen, der automatisk tages imens anmeldelsen bliver gjort. Vær opmærksom på, at beskeden sendes til den e-postadresse, som læreren har angivet på Norden i Skolen.
Hvis læreren bedømmer, at eleven kan vende tilbage til chatten, klikker hun eller han på ’Unblock user’, hvorefter eleven kan logge ind på chatten igen. OBS! Det kan være nødvendigt at opdatere hjemmesiden for at indlogningen fungerer.